”Man skal give hinanden plads - det er det allervigtigste”

Fælles interesser er centralt

”Deltagerne møder jo hinanden med en fælles interesse for idræt. Det, tror jeg, bestemt er rigtig godt for et forhold,” siger Inger.
Hende og Peter deltog begge under Landsstævnet i 1966 dengang på et gymnastikhold. Det var i den forbindelse, når de sad og kiggede på opvisninger, at de langsomt fik øjnene op for hinanden – mere om det senere.
Som Inger forklarer, så tror hun bestemt, det er godt, at man som par har nogle hobbyer, man kan dele med hinanden.
”Vi har jo altid haft noget at snakke om og har kunne sætte os ind i, hvad den anden går op i,” siger hun.

Den søde musik begynder

Det var egentlig Ingers veninde, der bad Peter om at interessere sig lidt for Inger.
”Jeg har åbenbart spurgt min veninde, om hun kendte Peter, men det kan jeg altså ikke huske,” siger Inger Roed.
Peter er slet ikke afvisende over for venindens idé, for som han beskriver, så er Inger den pæneste pige til stævnet.
”Jeg havde jo slet ikke tænkt, at jeg kunne få fat i en så flot pige, så det havde ikke strejfet mig at forsøge på det,” griner han.
Men når en anden ligefrem opfordrer ham til at gå i kast med ”projektet”, så er Peter typen, der tager udfordringen op. Som sagt så gjort, og langsom begynder de to at snakke mere sammen under Landsstævnet.

Ved forskellige festlige begivenheder under eventet får de forsøgt sig med en dans eller to, og det går sådan set ret godt med det. Faktisk så godt, at det i dag er omkring 55 år siden, og der både er kommet børn og børnebørn til.

Sådan holder man sammen i 50 år

Og hvad er så lige opskriften på 50 års ægteskab? Her er hverken Inger eller Peter i tvivl.
”Det gælder om at give hinanden plads. Det, synes jeg, er utrolig vigtigt,” siger Inger.
De er begge enige om, at de ikke rigtig har brugt tid på at skændes, og at det faktisk er gået utrolig gnidningsfrit.
”Jamen, jeg synes virkelig ikke, vi har haft de store problemer. Det er gået helt stille og roligt,” siger Peter.
Og begge er enige om, at som par har de været gode til både at lave ting sammen, men også hver for sig.
”Der har været plads til, at vi har kunne lave noget med vores venner både i fællesskab og alene. Vi har ikke nødvendigvis været sammen til alt. Selvfølgelig har den største del af vores liv foregået sammen i familien, men Inger har kunne hygge sig med nogle veninder og jeg med nogle venner. Det har fungeret rigtig godt,” siger Peter.