Bliv klogere på det gode pigemiljø, og hvordan din forening kan få flere piger med. Her får du gode råd og inspiration til pigeindsatser.
I København deltager pigerne ikke i foreningsidrætten i ligeså høj grad som drengene. Der er også færre aktive piger i København sammenlignet med piger i resten af landet. Det er især fra 11-12 års alderen, at de store forskelle ses. Mange idrætsforeninger arbejder aktivt og dedikeret med at inkludere og sætte fokus på pigerne – og så lykkes det faktisk ofte at skabe gode pigemiljøer. Læs med nedenfor og bliv inspireret af andre foreningers erfaringer og gode råd. Har du brug for mere inspiration til at styrke arbejdet med pigerne i din klub, så kontakt DGI Storkøbenhavn.
Download præsentationen fra Foreningskonferencen for børn og unges idrætsdeltagelse om fastholdelse af piger
Se hvordan Vanløse Floorball sætter fokus på pigemiljøet
Få tips til, hvordan din klub kan tiltrække pigerne og motivere dem til at blive. Det handler bl.a. om at træne både i grupper og samlet, at lade pigerne få medbestemmelse og lave sociale ting udenom træningen. Se hvordan Københavns Håndboldklub gør det!
Sørg for at der er kvindelige instruktører og bestyrelses- og udvalgsmedlemmer. Inddrag unge piger som instruktører, i bestyrelsesarbejde mm. når/hvis de har lyst.
Sæt fokus på fællesskab
Sørg for også at have fokus på fællesskabsdannende/sociale aktiviteter, frem for kun idræts- og præstationsspecifikke. Mange piger ønsker ikke den direkte konkurrence i form af kamp, men vil gerne blive bedre /dygtiggøre sig
Inddrag pigerne
Giv pigerne lov til at være sig selv og udvikle sig i deres eget tempo. Inddrag pigerne og spørg dem hvad de synes er vigtigt i foreningen.
Sæt kommunikation på dagsordnen
Tænk over hvordan pigerne prioriteres i klubben og hvordan I kommunikerer. Er der fx billeder af piger på klubbens hjemmeside og sociale medier?