Landsstævnet, der skulle være holdt i Århus i 1942, blev aflyst på grund af den tyske besættelse.
Glæden og taknemmeligheden over atter at kunne samles under fredelige omstændigheder i Odense i 1947 under idrættens faner var derfor stor.
15.000 stævnedeltagere var mødt op for at hylde idrætten og fællesskabet.
Nye tider – velkendte traditioner
Spørgsmålet ved dette års stævne var, hvad der var sket i aktiviteterne de mellemliggende år, og om bevægelsen igen kunne fremstå som en stærk og slagkraftig enhed.
Gymnastisk set, blev stævnet et højdepunkt, hvor musikken viste sig som et element, der var kommet for at blive.
Da Danmark – og resten af verden – stadig lod sig mærke af krigens spor, var dragt-spørgsmålet, som følge af den store stofmangel, en udfordring dette år. Det, der karakteriserede dragterne, blev derfor den hvide farve, der dog kunne opleves i flere nuancer.
I efterkrigsårene ændrede stævnerne karakter. Udover gymnastik og skydning, blev atletik, håndbold og fodbold en fast bestanddel af DGI's og DDS' landsstævner.
At bygge Danmark op på ny
Også dette år havde stævnet royalt besøg. Kongeparret, kong Frederik og dronning Ingrid, gæstede dette stævne. Kong Frederik fastslog i sin tale:
”Vi ved, at den danske ungdom har gennemgået meget, men den har vist sig ukuelig selv for vold og terror. Gid lykken må være med jer i de år, der kommer. Med godt humør og sej vilje skal det nok i fællesskab lykkes op at få bygget Danmark op igen.”. (kilde: Gymnastik- og Idrætshistorisk samling. Landsstævnebladet 1947)