Landsstævnesang 2002 - Stævnemøde
Til Landsstævnet i 2002 på Bornholm var fællessangen et samlingspunkt, når Sangerinden Louise Støjberg og orkestret Ordentlige Folk lod sangen "Stævnemøde" strømme ud af højtalerne.
Den melodiøse Landsstævnesang blev hurtigt en ørehænger, der gik godt i spænd med den energifyldte stemning, der kunne mærkes overalt på øen: ”Folk der mødes skaber energi”.
Sangen beskriver Bornholms smukke natur og indfanger mange af de forventninger, glæder og oplevelser et landsstævne byder på.
Ordentlige folk
"Stævnemøde" er komponeret af Peter Rosendal med tekst af Ricco Kjær og Martin Rauff. Begge tekstforfattere er musikere i Ordentlige Folk, der gav flere koncerter ved Landsstævnet.
Louise Støjberg stod i forgrunden på scenen som solist og præsenterede det iørefaldende pop/rock, der lægger op til en ordentlig omgang fællessang.
Tekst - Stævnemøde
16 somre på vej
Stævner ud fra sin hjemstavns kaj
Som en yngling på vej
som en vandrefalk på træk
Thomas Hansen, sytten år og kæk!
Stævnemøde, sol og vand
skaber med hinanden
magisk lys der kun er på Bornholm
gylden glød bag kimingens ild
havet slår mod klipperne
Folk der mødes skaber energi
Første skridt, samme takt
hun er del af et hold
Gør sig klar til at ta' afsted
Mindes om første gang
da hun stævned' ud til stævne
År er gået med den stærke trang
Stævnemøde, sol og vand
skaber med hinanden
magisk lys der kun er på Bornholm
gylden glød bag kimingens ild
havet slår mod klipperne
Folk der mødes skaber energi
Rives med af en strøm
blive del af det større
En magi han vil gi' sin søn
Spille bold og motion
det er Thomas på fyrre
Drager østpå mod det samme mål
Stævnemøde, sol og vand
skaber med hinanden
magisk lys der kun er på Bornholm
Gylden glød bag kimingens ild
havet slår mod klipperne
Folk der mødes skaber energi
På et dæk, af en båd
Hendes hår flagrer vildt
Hun er klar til at gå i land
det er nu, det er her
fanen hejses mod himlen
Fire dage fyldt med ren magi
Stævnemøde, sol og vand
skaber med hinanden
magisk lys der kun er på Bornholm
gylden glød bag kimingens ild
havet slår mod klipperne
Folk der mødes skaber energi