- Eksklusiv adgang til at gå igennem Limfjordstunnelen - Særligt udvalgte og afmærkede ruter i hjertet af Aalborg og Nørresundby - Depoter med lækre forsyninger undervejs og i målområdet - Fest, hygge, stemningsmusik og madboder på Slotspladsen - Specialdesignet finisher-medalje af lokal Aalborg-kunstner - Mulighed for at tilkøbe en helt unik t-shirt af samme kunstner - Den bedste mulighed for at få én på opleveren med familien, kollegerne eller vennerne
Kan jeg tilmelde flere personer på én gang?
Ja, det kan du godt. Du skal dog lægge en tilmelding i kurven for hver person for så til sidst at betale samlet. De informationer, som du skal bruge på de andre deltagere er fornavn, efternavn, køn, fødselsdato, nationalitet og e-mail.
Hvad koster det at deltage?
8 km ruten: 199/225 kr. (alt efter tilmeldingstidspunkt) 21,1 km ruten: 275/299 kr. (alt efter tilmeldingstidspunkt)
Prisen afhænger af hvornår du tilmelder dig.
Børn (0-4 år): GRATIS
Hvorfor er t-shirt ikke med i prisen?
Vi har valgt at T-shirt er et tilkøb af to årsager. For det første vil vi gerne lave så billig en pris som muligt, så vi får endnu flere ud at løbe. Den anden grund er, at vi fra deltagerevalueringerne ved, at mange smider deres t-shirt ind bagest i skabet, når løbet er slut. Det, synes vi, er spild af ressourcer.
Kan jeg ændre mine deltageroplysninger efter tilmelding?
Ja, det kan du godt. Da du tilmeldte dig har du fået tilsendt en mail, hvor der er en ret-selv-kode. Den kan du bruge til at overdrage dit startnummer til en ny person, ændre distance eller generelt ændre oplysningerne i din tilmelding.
Hvornår kan jeg afhente mit startnummer og t-shirt?
Vi anbefaler helt klart at du henter dit startnummer før søndag den 11. maj Det giver ro i maven – og du slipper for at stå endnu tidligere op, for at få fingrene i din adgangsbillet til turen.
Al udlevering foregår i Kedelhallen i Nordkraft - med undtagelse af raceday søndag. Der har vi udlevering i infoteltet i målområdet. For at afhente startnummer skal du benytte den QR kode vi har sendt til dig på mail. Det gælder også, hvis du skal afhente for en anden.
• Torsdag den 8. maj klokken 15.00 - 18.00 • Fredag den 9. maj klokken 14.00 - 18.00 • Lørdag den 10. maj klokken 10.00 - 15.00 • Søndag den 11. maj klokken 06.30 - 07.10
Min t-shirt er for lille eller stor. Hvad gør jeg?
Vi kan desværre ikke tilbyde at bytte din t-shirt til en anden. Af bæredygtige hensyn, har vi kun bestilt de t-shirts, som deltagerne har bestilt - så vi har ikke en stor buffer, så vi kan ombytte din t-shirt.
Hvor finder jeg kontaktinformation på løbsledelsen?
Opstår der en kritisk situation ude på ruten, eller har du brug for at komme i kontakt med callcenter for eventen, så står telefonnumrene bag på dit startnummer.
8 km ruten: Du må gerne medbringe barnevogn, klapvogn eller babyjogger. 21,1 km ruten: Du må IKKE medbringe barnevogn, klapvogn eller babyjogger, da der er kuperet terræn, trapper ol.
Hvor kan jeg opbevare min bagage?
Der vil være et stort bagagetelt, hvor du kan indlevere taske mm. - frivillige passer på dine ting, mens du er på ruten.
Er der tidtagning?
Nej. WALKin Nordjylland har fokus på naturoplevelsen og nærværet, og derfor er der ikke tidtagning på ruten. På den måde bliver det nemmere at nyde den flotte naturrige rute sammen. Så vil du gerne have din tid, så skal du selv sørge for at starte stopuret ved start.
Hvor er der toiletter på ruterne?
På årets 21,1 km rute er der toiletter flere stedet - tjek lokationer på kortet her https://www.dgi.dk/walkinnordjylland/walkin-nordjylland-aalborg/ruterne
På 8 km ruten er det ikke muligt at benytte toiletter undervejs - der er toiletter i start- og målområdet.
Giv de frivillige et high-five
Der er ca. 450 frivillige, som er med til at skabe rammerne for Aalborg Halvmarathon og WALKin Nordjylland. De er klar til at hjælpe dig og deltagerne. Husk at sende dem et smil og en high-five. Deres indsats er uvurderlig.
Trafikale forhold
Er Limfjordstunnelen lukket for trafik?
Hverken Limfjordstunnelen eller Limfjordsbroen er på noget tidspunkt spærret for trafik - og du kan derfor hele tiden komme igennem. Trafikken ledes over i nordgående tunnelrør klokken ca. 06.00. Forvent derfor lidt længere rejsetid end normalt.
Hvornår er de forskellige veje spærret i Aalborg?
Der vil være veje i Aalborg, der i perioder og tidsrum vil være påvirket af Aalborg Halvmarathon - men ikke af WALKin Nordjylland. Vi har forsøgt at lave et kort, hvor du kan se cirkatids-estimater for, hvornår forskellige veje vil være spærret for gennemkørsel.
Er vejene, som vi går på, spærret?
Nej. Som udgangspunkt er vejene på WALK-ruterne ikke spærret. Derfor skal du følge trafikreglerne på ruterne. Det eneste sted, hvor der er spærret er ved starten og i Limfjordstunnelen, hvor trafikken bliver ledt over i det nordgående rør.