Rasmus Skov Borring
Kom og syng med i Talks- og festteltet, når Rasmus Skov Borring inviterer indenfor i sit arbejde med formidlingen af den danske sangskat.
Talks- og festteltet i Stævnecentrum. Fredag kl. 09.00 - 10.00 og lørdag kl. 17.30 - 18.30
(Alle talks i Talks- og festteltet er for deltagere med landsstævnearmbånd. For at få det skal du tilmelde dig Landsstævnet. Se priser og tilmeld dig)
Dyk ned i den danske sangskat sammen med os.
Seancen indeholder både fællessang og fortælling. Rasmus Skov Borring vil præsentere velkendte og nye sange, og sangforedraget åbner op for hans værkstedsarbejde omkring at komponere nye fællessange – blandt andet i samarbejde med den afdøde digter, Jens Rosendal, som han arbejdede sammen med i syv år.
Rasmus Skov Borring er aktuel med den anmelderroste bog ”Er der steder hvor sandheden synger” om Danmarks syngende folkekultur.
Efterskolernes landsstævnesang i 2009 ”Gi’ os lyset tilbage” er komponeret af Rasmus Skov Borring. Han er pianist, komponist og foredragsholder, uddannet cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra KU. Han har flere albumudgivelser med klavermusik bag sig.
I 2019 modtog Rasmus Skov Borring N.F.S. Grundtvigs Pris og blev i 2022 nomineret til hovedprisen ved Artbeat Prisen for sit arbejde med at formidle fællessangstraditionen både i Danmark og i udlandet. ”Gi’ os lyset tilbage” og flere af komponistens andre melodier er nu optaget i Højskolesangbogen.