Hvad vil det sige at være en god vært på L2025?
Når vi er frivillige til DGI Landsstævne 2025 i Vejle, er vi pulsen, der gør Danmarks største idrætsfestival mulig, og vi bidrager til, at 25.000 deltagere får en magisk oplevelse.
Som frivillige er vi værterne på DGI Landsstævne 2025. Som værter udviser vi Det gode værtskab i både tanke og handling - både over for hinanden og over for deltagerne.
Vi er en del af et helt særligt frivilligfællesskab, hvor vi får nye venner og stærke relationer, og hvor vi anerkender hinanden, så alle føler sig velkomne og hørt. På den måde sørger vi for, at alle oplever, at de bidrager med noget positivt og får mulighed for få ejerskab over opgaverne. Når det sker, opstår den helt særlige magi, som kendetegner et DGI Landsstævne, og som vil kunne mærkes af andre frivillige og alle deltagerne.
Når du er frivillig til DGI Landsstævne 2025, har du 5 ledetråde, som kan hjælpe dig til at være en god vært og udvise et godt værtskab:
- NÆRVÆR: Kig op og vis nærvær
- HILS PÅ: Hils på deltagere og andre frivillige
- SMIL: Smil og vær åben for dialog
- INITIATIV: Tag initiativ
- GLÆDE: Spred glæde og mærk magien
Du vil møde ledetrådene i løbet af din tjans som frivillig, og følger du dem, er vi sikre på, at du både vil mærke pulsen og møde magien i mødet med de andre frivillige og de 25.000 deltagere, som du har en værtsrolle for.
Hvad får du og din forening ud af at være frivillig?
- Den fedeste oplevelse
- I er pulsen, der skaber magien under DGI Landsstævne 2025 - det er idræt om dagen og festival om aftenen
- Fællesskab, sammenhold og nye stærke relationer
- 45 kr. pr. time pr. frivillig til din forening
- Landsstævne Frivillig-t-shirt