Rebild - Viborg 100 km gravel

Er du til hygge, udfordring og oplevelser på grus i den smukkeste natur? Så er DGI Hærvejsløbets gravelrute på 100 km fra Rebild til Viborg skræddersyet til dig.

100 km gravelruten fra Rebild til Viborg er det perfekte mix af hygge, udfordring og oplevelser på gravelcyklen.

Det er gravelruten for dig, der elsker at være en del af fællesskabet, hvor det handler lige så meget om gode grin, oplevelser undervejs og gensyn med Hærvejen, som det handler om at nå i mål. 

Men bare rolig - du kan være sikker på, at distancen og Hærvejens højdemeter og skiftende underlag nok skal give sved på panden alligevel.

Glæd dig til en dag fyldt med gode minder og passende udfordringer, og hvor fællesskabet og glæden ved at cykle sammen er det vigtigste.

Giv dig selv et træningsmål, der motiverer, og som gør vejen til Viborg til noget at glæde dig til, og tilmeld dig allerede i dag.

Hvad gør 100 km gravelruten til Hærvejsløbet unik?

  • Hærvejsløbets eneste gravelrute fra nord: Ruten skiller sig ud som eneste gravelrute til Hærvejsløbet, som følger Hærvejen fra nord mod syd. Det betyder flere nye oplevelser som f.eks. turen forbi Vikingemuseet Fyrkat, og at du ikke deler grus med alle deltagerne på ruterne fra syd
  • Naturen: Du ser landskabet og Hærvejen ændre karakter fra det unikke landskab ved starten i Rebild, bakkerne omkring Mariager Fjord, det flade boulevardgrus og de åbne vidder på midtvejen og de små omveje, du ikke vidste fandtes, ind til Viborg.
  • 2 depoter og Danmarks bedste soft-ice: Tank energi og tag stemningen ind i de to depoter, som vores deltagere beskriver som Danmarks bedste. Derudover er der isstop ved Vebbestrup Flødeis, som laver Danmarks bedste soft-ice.
  • Variation: Du kommer til at møde både boulevardgrus, markveje og skovstier - åbne vidder, tæt skov og alt derimellem.

Ruten

Ruten foregår primært på grusveje, skovveje, stier og asfalt og er ikke teknisk svær.

Du vil ikke komme til at køre på MTB-spor eller stier med mange rødder, men du kan møde lidt græs, løst sand eller mudder undervejs.

Rutens længde kan variere 5 %.

Tilmeldingen lukker 14. juni

  • Fra 1. juni 2024 til og med 14. juni = 675 DKK + gebyr

Rabat for børn under 15 år: 100 kr. af den gældende pris

Håndteringsgebyr: 16,00 DKK + 0,8 % pr. deltager

Bemærk – rutevalget er målrettet gravelcykler, men det er også tilladt at køre på MTB. Det er også tilladt at deltage på E-bike.

Det får du:

  • Et rigtig motionscykelløb, hvor oplevelsen er vigtigere end tiden
  • Et unikt foreningsbåret event med mere end 1.000 frivillige
  • En smuk rute spækket med highlights
  • En fuldt skiltet rute, så du ikke behøver følge en GPX-fil
  • Finisher-foto ved fotovæg og medalje, når du kommer i mål
  • Lækker forplejning i to depoter og en is ved Vebbestrup Flødeis
  • Let forplejning i startområdet
  • Startkuvert med energi
  • En målbby uden for kategori – Viborg hylder dig
  • Live-tracking og tidtagning med chip via Sportstiming

Ved tilmelding vælger du den startgruppe, der kommer nærmest dit niveau:

  • 1. Langsom (du forventer at ligge i det bagerste felt)
  • 2. Tager det roligt (du giver dig god tid)
  • 3. Moderat (du er i god form men fræser ikke af sted)
  • 4. Hurtig (du er i topform og giver den gas uanset terræn)

Starttider fordeles således, at de hurtige starter først og til sidst de langsomme. Dette for at give plads på ruten til alle.