Engesvang - Viborg 60 km MTB

Er du klar til dit livs hyggeligste MTB-tur med store naturoplevelser, fællesskab og følelsen af at være en del af noget stort? Så skal du køre ruten på 60 km MTB-ruten fra Engesvang til Viborg, hvor der er plads til alle.

Forestil dig en tidlig morgen, hvor du møder din cykelmakker ved startstedet. Solen bryder igennem morgendisen, og du mærker forventningen i kroppen.

Forude venter 60 km MTB fyldt med storslået natur, fælles oplevelser og masser af hygge. En tur, som ikke bare er motion, men en dag I vil huske.

60 km MTB-ruten fra Engesvang til Viborg er for dig, der cykler for hyggens skyld og for at udfordre dig selv med et realistisk mål på dit eget niveau. Dig, der vil nyde naturen, samværet og følelsen af at være en del af noget stort, samtidig med at du nok skal få sved på panden.

Giv dig selv et træningsmål, der motiverer, og som gør vejen til Viborg til noget at glæde dig til, og tilmeld dig allerede i dag.

Hvad gør 60 km MTB-ruten til Hærvejsløbet unik?

  • Fællesskabet og hyggen: Med to lækre depoter og morgenbrød ved start er der rig mulighed for at tanke god energi, tage stemningen ind og nyde forplejningen med dem, du cykler med. Der er intet tidspres - nyd turen!
  • Naturen: Du ser landskabet og Hærvejen ændre sig, og nye oplevelser venter for hvert pedaltråd, du kommer nærmere Viborg.
  • Populær og tilgængelig: 60 km MTB-ruten har i mange år været den mest populære og den, som mange vender tilbage til - fordi den tilbyder en passende udfordring for mange, uden at det bliver for hårdt.
  • Variation: Du kommer til at møde både grusveje, skovstier og MTB-spor. Ruten er ikke teknisk udfordrende, men kræver lidt grundform og højt humør.

Ruten

Ruten er ikke teknisk svær, men du vil komme til at køre på forskelligt underlag, og du vil helt sikkert møde blå spor, stier med rødder, løst sand og måske lidt mudder på din vej til Viborg.

Størstedelen af turen foregår på grusveje og stier.

Rutens længe kan variere ca. 5%.

Tilmeldingen lukker 14. juni

  • Fra 1. juni 2024 til og med 14. juni = 675 DKK + gebyr

Rabat for børn under 15 år: 100 kr. af den gældende pris

Vi opfordrer jer til at finde sammen og køre som et hold. Du har dog også mulighed for at deltage individuelt.

Bemærk - Alle slags cykler er velkomne. Det er også tilladt at deltage på E-bike.

Det får du:

  • Et rigtig motionscykelløb, hvor oplevelsen er vigtigere end tiden
  • Et unikt foreningsbåret event med mere end 1.000 frivillige
  • Forplejning to gange på turen
  • En smuk rute spækket med highlights
  • Steder, hvor det kun er muligt at køre netop denne dag
  • Startkuvert med energi
  • Let forplejning i startområdet
  • Skiltning i top samt flagposter flere steder på ruten
  • En målby uden for kategori – Viborg hylder dig
  • Bemandet cykelparkering på paradepladsen i Viborg
  • Finisher-foto ved fotovæg og medalje, når du kommer i mål
  • Live-tracking og tidtagning med chip via Sportstiming

Ved tilmelding vælger du den startgruppe, der kommer nærmest dit niveau:

  • 1. Langsom (du er begynder og forventer at ligge i det bagerste felt)
  • 2. Tager det roligt (du er letøvet, men er ikke vant til spor og giver dig god tid)
  • 3. Moderat (du er øvet i god form og har styr på teknikken uden at fræse af sted)
  • 4. Hurtig (du er øvet, kører tit MTB, er i topform og giver den gas uanset terræn)

Starttider fordeles således, at de hurtige starter først og til sidst de langsomme. Dette for at give plads på ruten til alle.