Anne Linnet

Tag med på en uforglemmelig rejse gennem Anne Linnets musikalske univers, der rummer en imponerende samling af hits.

61946 61523 L2025 Musik ANNE LINNET Enkelteartister 712X475

Koncert: Lørdag 5. juli kl. 23.00 i Byparken i Midtbyen
(Koncerter i Byparken er for alle)

Anne Linnet har været en del af den danske musikscene siden 1970’erne og er anerkendt som en af landets mest betydningsfulde artister.

Gennem årtier har hun sat sit præg på dansk musik med en lang række udgivelser, der både har udforsket nye musikalske retninger og bevaret en stærk lyrisk nerve.

Hun er – udover at være kendt for en stribe af store hits og klassikere som ”Smuk og Dejlig”, ”Barndommens Gade” og ”Forårsdag” – også respekteret for sine ærlige tekster, der ofte kredser om personlige og samfundsrelevante emner, samt sin lyst til at eksperimentere med forskellige musikgenrer.

I 1980’erne var hun frontfigur i bandet Marquis de Sade, der skabte opmærksomhed med deres markante lyd og iøjnefaldende tekster. Gruppen er især kendt for numre som ”Glor på Vinduer”, ”Ingen Anden Drøm” og ”Venus”.

Det er netop hendes imponerende bagkatalog og største hits – både som soloartist og en del af Marquis de Sade – der er omdrejningspunkt, når Anne Linnet, sammen med sit band, indtager sommerens festivalscener.