Bliv frivillig og en del af det vildeste fællesskab
Du får en uforglemmelig oplevelse sammen med 5.000 andre frivillige!
Hvor er det dejligt, at du har interesse i at være frivillig på Landsstævnet 2025. Der venter dig nogle uforglemmelige dage, hvor du kan opleve 4 dage med idræt om dagen og fest og koncerter om aftenen. Du vil mærke magien, når du møder mere end 25.000 idrætsaktive, 30 idrætter og et hav af forskellige aktiviteter. Det hele finder sted i Vejle fra den 3.-6. juli 2025.
Du kan blive frivillig som privatperson, som gruppe eller gennem din forening. Du forpligter dig til minimum 4 timer som frivillig, men du må tage alle de vager, du har lyst til.
Sådan tilmelder du dig som privatperson eller gruppe/forening under 10 personer
Vil du være frivillig til Landsstævnet som privatperson eller som en del af en gruppe/forening under 10 personer, tilmelder du dig ved at følge guiden herunder og registrere dig i vagtplanssystemet Workfeed. Her kan du allerede nu vælge, hvilken vagt du ønsker.
1. Download app'en Workfeed i din app-store på telefonen.
2. Opret dig som bruger på ét af nedenstående områder:
Klik her for at oprette dig som frivillig under BESPISNING
Klik her for at oprettet dig som frivillig under CYKELPROJEKTET OG FESTIVALZONER/EVENTTEKNIK
Klik her for at oprette dig som frivillig under L2025 ØVRIGE (camping, transport/wayfinding, parkering, renovation/grønne guider m.fl.)
Du skal kun bruge disse links til oprettelse af din bruger. Resten foregår via app'en.
3. Når du er oprettet via et af ovenstående links, skal du åbne app'en Workfeed og logge ind med din mailadresse og det password, du lige har oprettet via linket.
4. Du vil nu komme ind til vagtplanen. Vær opmærksom på, at du skal markere datoen fra 28. juni til 7. juli - ellers vil du ikke få nogle vagter vist.
5. For at vælge en vagt, skal du trykke på den vagt, du ønsker, og bekræfte dit valg. Lokation for dit mødested vil blive tilføjet løbende, og ca. 14 dage før Landsstævnets start vil du modtage mere information om dine vagter.
Sådan tilmelder du dig som gruppe/forening over 10 personer
Er I flere end 10 personer i en forening eller gruppe, som kunne tænke sig i fællesskab at blive en del af det frivillige sammenhold til Landsstævnet, så er det også muligt, og der venter jer nogle fantastiske oplevelser sammen! For at tilmelde en gruppe eller forening over 10 personer bedes I sende en mail til maiken.balslev@dgi.dk.
Har du brug for en plads til telt eller campingvogn?
Hvis du arbejder minimum 16 timer som frivillig, får du stillet en plads til rådighed, så du kan medbringe din egen campingvogn eller telt. Klik her for at reservere en plads, hvis du ikke allerede har reserveret en plads i forbindelse med din tilmelding tidligere.
Tak fordi du vil være frivillig på L2025!
Sammen med 5.000 andre frivillige er du med til at skabe en uforglemmelig oplevelse for jer og de 25.000 deltagere. Du bliver en uundværlig del af sammenholdet, festen og magien.
For hver time du er frivillig, tjener du 45 kr. til din egen eller en anden valgfri forening. Du kan selv vælge hvilken, og ellers giver vi dit opsparede beløb til Foreningsliv for alle. Foreningsliv er en pulje, som hjælper børn og unge, der har brug for en økonomisk og social håndsrækning for at blive en del af foreningslivet. Vælger du selv en forening, behøver foreningen ikke være en idrætsforening. Alle folkeoplysende foreninger kan stille med frivillige til Landsstævne 2025.
Mærk pulsen. Mød magien.
Har du spørgsmål vedr. dine frivilligvagter? Så skriv til FrivilligL2025@dgi.dk - vi er klar til at hjælpe dig!