KATO

Festen eksploderer, når KATO disker op med det ene klubhit efter det andet.

61771 61523 61290 L2025 Musik KATO Enkelteartister 712X475

Koncert: Lørdag 5. juli kl. 23.45 i Spise- og festteltet i Stævnecentrum
(Alle koncerter i Spise- og festteltet er for deltagere med landsstævnearmbånd. For at få det, skal du tilmelde dig Landsstævnet. Se priser og tilmeld dig)

Glæd dig til at skråle med på ”Hey Shorty”, ”Turn The Lights Off”, ”Dessert Walk” og de andre hits fra DJ’en Kato, der har leveret stakkevis af fede rytmer, som du garanteret har danset til på de danske diskoteker i 10’erne.

Hører du P3 har du måske også hørt KATO i rollen som radiovært, da han i et par år stod bag mikrofonen i programmet ”Bræk det ned” og mixede kendte numre sammen til ny musik.

Filosofien og styrken i KATOs musik har altid været at kombinere genrer, men med et ekstremt fokus på det kommercielle potentiale og en nysgerrighed for at opdage udviklende trends i musikken.

Opskriften har holdt multitalentet siddende på toppen af den danske klubtrone fra begyndelsen af karrieren, som DJ, kunstner, producer og remixer. Da det gik vildest for sig i 2012, var Kato på den ene eller anden måde involveret i mindst et dansk hit, der toppede hitlisten i måneden.

I de følgende år arbejde KATO sammen med forskellige stjerner som rapperen Snoop Dogg, Shontelle, danske Bent Fabricius Bjerre, den amerikanske superstjerne Hailee Steinfeld og den engelske hitproducer Sigala og medvirkede på en perlerække af hits.

Tilbage til klubberne

Karrieren har bragt KATO vidt omkring, men under den globale pandemi og lockdown-perioden brugte han tiden på at genopfinde sig selv som kunstner.

Den tiltrængte genstart kommer også til udtryk i musikken. KATO har fundet tilbage til den genre, der var med til at kickstarte hans karriere, og som har en særlig plads i hans hjerte: Klubmusikken.

For mig er det her en ny start. Jeg har smidt forventningspresset og bruger nu al min kreative energi på at lave kompromisløs musik til klubberne. Det er det, jeg har lyst til at lave lige nu - og derfor er det helt rigtige.

Kato

Ta’ en ”Sjus” og glæd dig til koncerten med en af Danmarks mest succesfulde DJs igennem det seneste årti, når KATO brækker det ned.