We Are The 90’s

Oplev en tidsrejse tilbage til 90'erne med et show fyldt med nostalgiske hits, energiske danserytmer og ikoniske øjeblikke.

62087 62086 61414 61290 60558 L2025 Musik We Are The 90'S Enkelteartister 712X475

Koncert: Torsdag 3. juli kl. 21.45 i Talks- og festteltet i Stævnecentrum
(Alle koncerter i Talks- og festteltet er for deltagere med landsstævnearmbånd. For at få det skal du tilmelde dig Landsstævnet. Se priser og tilmeld dig)

Uanset om du er til boyband, girlpower eller det pulserende dansegulvshits, vil bandet genoplive 90’ernes magi med kraft, passion og et glimt i øjet.

We Are The 90’s show er skabt til at forføre publikum med både lyd og visuelle indslag og sørger for, at der bliver fest fra første beat til sidste nummer.

Med to fantastiske kvindelige sangere, en uovertruffen mandlig rapper og feststarter samt en dynamisk og rutineret gruppe musikere, skaber bandet et show der ikke bare er en koncert, men en uforglemmelig rejse tilbage til 90’erne, der også bød på store sportsbegivenheder som herrelandsholdet i fodbolds EM-triumf og OL-guld til det kvindelige håndboldlandshold.

Det var i øvrigt også i den tid, at du hørte din musik på en discman og måske gik rundt i et par Buffalostøvler. Til festerne drak du sandsynligvis brandbiler og isbjørne og skrålede med på ikoniske hits som ”Bailando”, ”Better Off Alone” og ”Barbie Girl”.

We Are The 90’s bringer årtiets største hits til live, med alt fra ikoniske popklassikere, energiske Eurodance-rytmer, club-stemning med house-favoritterne og naturligvis tyggegummipop.

Du kan forvente en non-stop fest fyldt med nostalgi, glæde og kæmpe feststemning, når We Are The 90’s disker op med de største hits fra 90'erne, leveret med lidenskab og massiv energi.