DGI Midt- og Vestsjælland

Vi er klar til Vejle - kom med!

Tag med til L2025 og få en oplevelse for livet. 

Vi glæder os til et fantastisk DGI Landsstævne i Vejle den 3.-6. juli 2025.
På denne side vil vi vise dig, hvilke muligheder du har for at komme med DGI Midt- og Vestsjælland Gymnastik til Danmarks største idrætsfestival. 

Følg med på denne side og vores Facebookside for nyheder. 

Hold, der tager til Landsstævne
Mange foreningshold har trænet hele sæsonen og afslutter sæsonen med at tage til DGI Landsstævne. Andre hold åbner op for nye gymnaster i april eller andre hold har en sæson fra april og frem til L2025. Så har du ikke allerede fundet dit gymnastikhold, så er følgende hold en mulighed.

Høng GF Mix 18+ Landsstævne 2025
Fælles hold, hvor der kan springes eller laves rytme. Sammen laver vi et fælles opvisningsprogram.
Holdet træner 6 udvalgte lørdage fra lørdag den 5. april kl. 10.00-12.00 i Høng Hallen.
Læs mere om holdet 

Østrogenholdet – Lynge-Broby IF Sorø
Rytmisk gymnastik og bevægelse til skøn musik. Det er verdens bedste medicin uden andre bivirkninger end at være ekstrem glad i låget at gå på dette hold.Vi er et hold med damer i en bred alder og alle har fælles glæde i at bevæge sig til skøn musik. Vi er ret ambitiøse og synes selv vi er ret sjove. Vi er modige og udfordrer os selv med opvisninger og skøre bevægelser. Nogen er med for første gang, andre har været med lige så mange år som alderen på de yngste på holdet – sådan da. Vi er en skøn, skæv gruppe af glade, modige piger. Vi bliver stadig flere, men alligevel der er altid plads til flere – især hvis du kan lide kage eller blå shots. Holdet træner til opvisning i Søskoven Sorø i juni og til Landsstævne i Vejle i juli og du kan sagtens nå at være med.
Holdet træner tirsdage kl. 19.30-20.45 fra 8. april i Frederiksberghallen hal 2, Smedeparken 1, 4180 Sorø
Læs mere om holdet

DGI Midt- og Vestsjælland MixMotion Nord
Et hold med en god gang gymnastik til glad musik i fællesskab med andre +55 år. Holdet opviser ved Gymnastik under åben himmel og Landsstævnet.
Holdet træner onsdage kl. 18.30-20.00 i Asnæs Grevinge Hallen, Teglværkskrogen 4-6, 4550 Asnæs.
Læs mere om holdet 

DGI Midt- og Vestsjælland MixMotion Øst
Et gymnastikhold med rytmiske motionsserier, hvor vi hygger os, griner og sveder – alle +55 år kan være med. Holdet opviser ved Gymnastik ved Fjorden, Gymnastik under åben himmel og Landsstævnet.
Holdet træner mandage kl. 19.00-21.00 fra den 7. april på Østervangsskolen, Astersvej 15, 4000 Roskilde.  
Læs mere om holdet