Prøv parasport til Landsstævnet
Kom med til Danmarks største idrætsfestival i Vejle d. 3.-6. juli 2025 og besøg os på Idræt for alle-pladsen. Pladsen, hvor mangfoldighed er i fokus.
Kom med til Danmarks største idrætsfestival i Vejle d. 3.-6. juli 2025 og besøg os på Idræt for alle-pladsen. Pladsen, hvor mangfoldighed er i fokus.
Forskellighed er en styrke! Velkommen til Idræt for alle-pladsen – et åndehul fyldt med aktiviteter og oplevelser lige foran DGI-huset. Her kan alle være med, uanset niveau og forudsætninger - for her fejrer vi mangfoldigheden og fællesskabet. Idræt kan dyrkes på utallige måder, og vi har noget for alle, uanset funktionsniveau.
På vores aktivitetsgulv kan du prøve kræfter med kørestolsbasket, elhockey, legehelteaktiviteter og kørestolsrugby. Du kan også hoppe med på én af vores workshops i naturtræning.
På gulvet kommer der opvisninger med de Rare Olympiske Lege, Parkinson Danserne og Lykkeliga.
Har du brug for en pause? Træk dig tilbage til én af vores stillezoner, eller fordyb dig i kridtmaling eller et slag stangtennis. Pladsen er indrettet med stille-, fordybelses og legezoner samt en solsikkebod, hvor du kan høre mere om, hvordan solsikkesnoren og-armbåndet integreres i foreningslivets idrætsfællesskaber.
Grib chancen for at møde foreninger fra Vejle og omegn, som har skabt inkluderende idrætsmiljøer. Kom og vær med til at skabe en uforglemmelig oplevelse, hvor fællesskabet og mangfoldigheden er i centrum.
Pladsens er åben for alle og deltagelse i aktiviteterne på gulvet kræver ikke Landsstævnearmbånd. Mærk pulsen. Oplev magien.
Når Landsstævnet kommer til Vejle Kommune den første uge i juli vil der være et særligt fokus på at inkludere nye målgrupper samt at styrke rummeligheden og mangfoldigheden. Vejle Kommune er Parasportens Hovedstad, og det forpligter.
Fredag den 4. juli åbner Landsstævnet for Idræt for alle-pladsen. Her vil der over to dage være aktiviteter og oplevelser, hvor alle uanset niveau og funktionsevner kan deltage.
Med dagene på Idræt for alle-pladsen vil vi skabe inspiration til inkluderende idrætsmiljøer hjemme i den lokale forening, og ikke mindst fejre glæden ved bevægelse og fællesskaber.
DGI, Parasport Danmark, Vejle Kommune og lokale foreninger og bosteder står sammen om at skabe nogle historiske dage, hvor der er plads til alle, og hvor idrætten og stærke fællesskaber vil bevæge os alle.
Hvor: Vi ses på Idræt for alle-pladsen, parkeringspladsen foran DGI-huset, indgang Øst. Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle
Hvornår: Fredag d. 4. juli – lørdag d. 5. juli kl. 9:15-18:30
Find svar på dine spørgsmål. Og kontakt os endelig, hvis du ikke kan finde det, du leder efter.