Fun facts om DGI Landsstævne 2025

DGI Landsstævne er et stort og komplekst event, som DGI og Vejle Kommune står bag. Dyk ned i fun facts om Landsstævnet.

Når Efterskoleholdet skal have mad, hjælper 120 frivillige ved hvert måltid

Hvert fjerde år samler DGI Landsstævne tusindvis af aktive deltagere, frivillige og tilskuere til en folkefest med bevægelse, fællesskab og oplevelser i særklasse.

Men bag de mange farverige opvisninger og smilende mennesker gemmer der sig også en række finurlige detaljer. Hvor mange frivillige kræver det at få det hele til at køre rundt? Hvor meget mad bliver der egentlig spist? Hvor meget sand kræver det til beach-aktiviteterne?

Bliv klogere på fun facts om Landsstævnet, der i 2025 afholdes i samarbejde med Vejle Kommune.

Overordnet

  • Der er over 30 idrætter og mere end 300 aktiviteter 
  • Cirka 200 medarbejdere hos DGI og Vejle Kommune er med til at planlægge Landsstævnet

Frivillige

  • Cirka 4.000 frivillige hjælper til
  • Der er 11.500 frivilligvagter
  • Frivillige dækker, hvad der svarer til næsten 60.000 timer på Landsstævne 2025
  • Frivillige tjener 45 kroner per time til en forening, og det samlede antal frivilligtimer svarer til, at foreningslivet får tilført cirka 2,7 mio. kr. til aktiviteter og udvikling 

Bespisning

  • Der serveres 150.000 måltider til deltagere
  • Cirka 56.000 måltider er varme måltider
  • Der er fokus på at bruge danske råvarer og flere grøntsager
  • Der serveres 140.000 skiver rugbrød
  • Der bruges 4,5 tons rabarber
  • Der bruges 10,3 ton kartofler
  • Der serveres 4,3 ton kylling 
  • Kastberg is laver en særproduktion til Landsstævnet, hvor der bruges skæve hindbær i isen. Hindbærrene ville ellers være frasorteret 
  • Vi har et bronzemærke i økologi

Bæredygtighed

  • 101 beachflag genbruges fra sidste Landsstævne
  • Efter L2025 kan foreninger, organisationer eller cykelfællesskaber få tildelt nogle af de 1715 Landsstævnecykler
  • Træ- og papskilte, der skal bruges til wayfinding under Landsstævnet, bliver så vidt muligt lavet af affaldsemballage i træ og pap
  • De skilte, der skal laves i kanalplast, bliver efterfølgende taget tilbage af virksomheden Relife/hl-print, der også producerer skiltene. Virksomheden kan efterfølgende omdanne kanalplasten til et nyt produkt - eksempelvis lamper og skamler. Kanalplasten kan enten bruges til nye produkter i DGI-regi eller sælges til andre virksomheder
  • DGI Landsstævne samarbejder med Reunite, så deltagere kan leje genbrugstelte, luftmadrasser og stole til Landsstævnet
  • To sociale væresteder i Vejle modtager overskudsmad for at minimere madspild
  • Efterskoleholdet er gået fra at bruge 11 stykker showtøj pr. elev i 2022 til nu at bruge 3 stykker showtøj pr. elev for at minimere forbruget af tøj

Ramblaen

  • Som en del af Landsstævnet laver Vejle Kommune en midlertidig Rambla, som skal forbinde Stævnecentrum med midtbyen
  • Ramblaen bliver 1,9 kilometer lang
  • Langs Ramblaen opstilles fællesskabsmøbler i træ lavet i samarbejde med lokale skoler, frivillige, Middelfart Sparekasse og kommunale aktører. I alt bygges der 180 møbler.

Idrætter

  • Rekordmange gymnastikhold er tilmeldt i 2025. I alt er 355 gymnastikhold tilmeldt.
  • Der er 124 "Kom og prøv-aktiviteter," som deltagere kan vælge mellem. 
  • Der bruges 3.000 kubikmeter strandsand under Landsstævnet
  • Der etableres 36 baner til beach-idræt
  • 76 halmballer bliver stillet op, så man kan gemme sig, når man spiller på EVOTAG-banen
  • Padel var den første idræt, hvor aktiviteterne blev udsolgt

Efterskoleholdet

  • 5.196 efterskoleelever deltager fra 57 efterskoler sammen med 653 efterskolelærere og -medarbejdere
  • Det er 11. gang, at Efterskolerne deltager til Landsstævnet i form af Efterskoleholdet
  • Der indgår 15.588 stykker beklædning til Efterskoleholdets elever. Det er 32.712 stykker MINDRE end til Efterskoleholdet i Svendborg i 2022
  • Busserne, der fragter efterskoleelever til Landsstævnet, fylder ca. 1.7 km, hvis de parkeres i række
  • 4.635 efterskoleelever har valgt gymnastik som hovedaktivitet
  • Efterskoleholdet spiser i alt ca. 105.000 måltider i løbet af Landsstævneugen
  • Når Efterskoleholdet skal have mad, hjælper 120 frivillige ved hvert måltid

Paraden

  • 15.314 personer deltager i Åbningsparaden
  • Ruten for paraden er 2,4 km lang
  • Der kommer 17 indslag undervejs på ruten

Diverse

  • Der er 10.000 siddepladser på tribunen
  • 12 ikke-genanvendelige festtelte fra SMUK Festival laves om til dekoration af store idrætssymboler til Landsstævnets Åbningsshow
  • Der er lavet 200 små flag med en lille ærtepose i hjørnet til Åbningsshowet
  • Til Afslutningsshowet bruges 150 solsikkeparaplyer. Efter Landsstævnet gives de til Solsikkeprogrammet