Landsstævne i 1961 blev startskud til et liv med idræt

Meget har ændret sig på 64 år.

Alligevel er det let for Henning Møller Andersen, Ellen Mols Rasmussen og Kirstine Christensen at udpege, hvordan Vejle Atletikstadion dannede en del af rammen for Landsstævnet i 1961.

De er nemlig tilbage på stadionet for at genoplive minderne fra deres første Landsstævne.

Selvom stadionet har ændret udseende over årene, så tog det kun et øjekast, før de fik fastslået, hvor både indmarch, det kongelige besøg og de store gymnastikopvisninger foregik for de dengang 16-årige gymnaster.

”Det var jo stort,” fastslår Kirstine Christensen, mens de to andre stemmer i.

For det blev deres første oplevelse med DGI Landsstævne, men det blev bestemt ikke den sidste.

Amoriner, stråhatte og sygrej til nødstedte mænd

Med sig ud på Vejle Atletikstadion har Kirstine lånt en scrapbog af deres fælles ven. Heri er der gemt alverdens minder fra Landsstævnet i 1961 i form af avisudklip, billetter og billeder.

De ridser alt op fra deltagerprisen på 55 kroner, overnatningerne på halmmadrasser og menuen, der stod på frugtsuppe og bankekød.

Det har sådan set defineret mit idrætsliv i alle årene frem.

Henning Møller Andersen

Men i de gemte papirer, er der også detaljer, som overrasker dem 64 år senere.

Som en del af pakkelisten skulle kvinderne nemlig have sygrej med, så de eventuelt kunne hjælpe en nødstedt mand.

”Det læste jeg godt og syntes, det var så morsomt. Men jeg er nu ret sikker på, at det havde jeg ikke pakket,” siger Kirstine.

Noget, Henning særligt havde bidt mærke i, var, hvordan Landsstævnet også havde sat et aftryk hos de lokale butikker.

”Der var mange amoriner i luften, og spurgte man guldsmedene, så var der aldrig blevet solgt så mange forlovelsesringe som til Landsstævnet,” siger Henning.

Og ganske rigtigt ligger der midt i scrapbogen en lille notits fra Vejle Amts Folkeblad i 1961 om, hvordan Landsstævnet var en stor økonomisk gevinst for Vejle og butikkerne i byen. For særligt to ting havde en større efterspørgsel end normalt: Nemlig stråhatte og forlovelsesringe.

Én ting skal ikke gentages til sommer

For Henning, Ellen og Kirstine var det nu ikke deres livs kærlighed, de tog med hjem fra Landsstævnet.

Eller på sin vis var det måske.

For de er alle tre enige om, at Landsstævnet i 1961 stadfæstede deres kærlighed til gymnastikken.

”Det har sådan set defineret mit idrætsliv i alle årene frem, og vi har næsten været til alle Landsstævner siden,” fortæller Henning, der som 80-årig stadig er gymnastikinstruktør i både Søndermarkens gymnastikforening og hos Idræt i Dagtimerne i Vejle.

Også Ellen og Kirstine har tilbragt mange år som både gymnaster og instruktører, og gennem gymnastikken har de opbygget et stærkt netværk af venskaber. Det var også sådan, at Henning, Ellen og Kirstine først mødte hinanden, og siden da har de fulgt hinanden gennem livet.

Til sommer er de også klar til at opleve det store fællesskab igen, når Landsstævnet kommer til Vejle. Men én ting skal være anderledes:

”Selvom vi stadig føler os unge indeni, så er det ikke en halmmadras, jeg vil sove på denne gang,” siger Ellen og griner.