DGI Storstrømmen
Landsstævnet 2025 nærmer sig med hastige skridt! Er du klar?
Så er nedtællingen startet! Inden længe lyder startskuddet til et brag af et Landsstævne med masser af idræt og sjov om dagen samt fest og hygge om aftenen.
Åbningsparade
Har du i din Landsstævnetilmelding valgt at deltage i Åbningsparaden, så læs videre herunder - der er nu nyt om mødetid og -sted. Samme information (og lidt mere til) ligger også allerede i din indbakke, så hvis du ikke allerede har tjekket den, så kan du med fordel lige gøre det. Vær ligeledes opmærksom på at hver landsdel har deres eget tema til paraden - det står også i din mail og længere nede på siden her.
De vigtigste ting, du skal huske i forhold til paraden:
- Hvis du først tager afsted mod Vejle torsdag, så tag afsted i god tid! Der vil være mange, der skal til Vejle den dag.
Overnatningssteder åbner faktisk allerede onsdag kl. 15.00, så hvis du har lyst og mulighed for det, så anbefaler vi, at du allerede kommer der. Der er hyggelig rødvinspetanque på programmet onsdag aften. - Det er et krav, at du skal have armbånd på for at kunne gå med i paraden.
- Armbåndet får du på sådan her:
- Hvis du har valgt overnatning: Vis din landsstævnebillet ved ankomst til dit indkvarteringssted
- Hvis du selv har sørget for overnatning: Vis din landsstævnebillet i infoboden ved Vejle Station eller i Stævnecentrum
Praktik omkring din deltagelse i paraden:
- Ruten er ca. 2,5 km.
- I løbet af paraden vil du blive mindet om alt det, du skal glæde dig til, inden du til sidst bydes velkommen på Landsstævnestadion, hvor vi sammen skal opleve det store Åbningsshow!
- Det er vigtigt, at vi ankommer til landsstævnestadion i tide, så følg GPS-personerne som hjælper med at holde tempoet.
- Alle paradedeltagere vil på opstartspladsen lære en STOMP, som skal bruges i Åbningsshowet.
- Husk godt fodtøj, en fyldt drikkedunk og evt. en snack to go – og påklædning og solcreme efter vejret. Der vil ikke vil være vandposter undervejs.
Tidsplan og opstartsplads:
Storstrømmen stiller op på Skolegades Parkeringsplads, Skolegade 1X, 7100 Vejle.
Tidsplan for Skolegades Parkeringsplads:
Mødetidspunkt for deltagerne: Kl. 16.40
Paraden starter kl. 17.25
Åbningsshowet starter kl. 19.30-21.00
Det er vigtigt, at du er på opstartspladsen på det angivne tidspunkt.
På opstartspladsen finder du ind i de opmærkede områder til din landsdel og tager opstilling 6 personer i bredden.
Tema for paraden - DGI Storstrømmen
I år skal hver landsdel have et tema til åbningsparaden, for at gøre det endnu mere festligt at se på som tilskuer, når vi bevæger os gennem Vejles gader. Temaet for hele paraden er samskabelse og fællesskab.
I DGI Storstrømmen har vi valgt temaet "vi bygger broer"
Vi har - og bygger - mange broer i vores landsdel. Vi bygger broer mellem mennesker og danner fællesskaber - og det gør vi sammen!
Vi opfordrer alle paradedeltagere til at have en gul refleksvest på samt en arbejdshjelm, kasket eller pandelampe, hvis man har det 👷
Vi sørger for skilte, som symboliserer alle broerne i vores landsdel, som for eksempel Farøbroen, Storstrømsbroen, Guldborgsundbroen m.fl. Forrest i paraden bæres en fane med Storstrømmens logo.
Yderligere info om Åbningsparaden finder du HER!
Overnatning - hvor skal du sove?
Har du bestilt overnatning på skole, vil vi gøre vores bedste for at sikre, at alle fra samme hold eller forening kommer til at sove sammen.
Alle, der har valgt DGI Storstrømmen skal bo på:
Kirkebakkeskolen og hal i Bredballe
Kirkebakken 9D
7120 Vejle Øst
Åbningstider for check in på skolen
Onsdag d. 2. juli kl. 15.00-20.00
Torsdag d. 3. juli kl. 09.00-20.00
Har du valgt at bo i telt og DGI Storstrømmen, som den landsdel du gerne vil bo sammen med under Landsstævnet, så skal du bo i:
Camp Vestre
Vestbanevej 1A
7100 Vejle
Åbningstider for check in i Camp Vestre
Onsdag d. 2. juli kl. 15.00-20.00
Torsdag d. 3. juli kl. 09.00-20.00
Har du valgt at bo i campingvogn e.l., og DGI Storstrømmen, som den landsdel du gerne vil bo sammen med under Landsstævnet, så skal du bo i:
Camp Ny Rosborg
Vestre Engvej 99
7100 Vejle
Åbningstider for check in i Camp Ny Rosborg
Onsdag d. 2. juli kl. 15.00-20.00
Torsdag d. 3. juli kl. 09.00-20.00 (OBS: Undgå helst at ankomme ml. kl. 17.00-19.15 torsdag. Se her hvorfor)
Har du tjekket din mail? Hvis ikke, så har du som Landsstævnedeltager fra vores landsdel modtaget en mail med yderligere information om de praktiske detaljer.
L2025-tøj
Klæd dig på til Landsstævnet fra top til tå i det lækre L2025-tøj.
Transport
Der arrangeres ikke fællestransport fra vores side, men i praktikkens og bæredygtighedens tegns opfordrer vi til, at man arrangerer samkørsel.
Kontakt os
Hvis du har spørgsmål inden Landsstævnet, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til:
Nina Foltved: telefon 79 40 48 68 / mail nina.foltved@dgi.dk
Anja Lygum Pedersen: telefon 79 40 48 53 / mail anja.lygum.pedersen@dgi.dk
Vi glæder os til at møde jer alle i Vejle og skabe uforglemmelige minder sammen!