Guide til tilmelding og program

Her giver vi en introduktion til, hvordan tilmeldingen foregår, og hvordan du kan bruge programmet. Hvis du er i tvivl om noget, så send os en mail på landsstaevne@dgi.dk

Se visuel guide til tilmelding

Planlæg din tilmelding

Vi anbefaler følgende:
Inden du går i gang med din tilmelding, anbefaler vi, at du kigger programmet godt igennem for at finde ud af, hvilke aktiviteter, der interesserer dig. Du kan eventuelt klikke på hjertet ved de aktiviteter, du godt kan lide. Så får du nemlig mulighed for at oprette en bruger og gemme dit helt eget personlige program. Det kan du altid åbne op igen på L2025.dk og i L2025-appen, der bliver tilgængelig tættere på Landsstævnet.

Få fordele ved at logge ind

Med den bruger du opretter, kan du altid logge ind, og det giver dig mulighed for at:

  • gemme dine favoritter i Mit program
  • se dine tilmeldinger i Mit program
  • tilgå alt det gemte i Mit program i L2025-app’en
  • finde dine billetter i L2025-app’en
  • få nem adgang til din tilmelding via Mit.dgi.dk

Vi anbefaler, at du opretter en bruger og logger ind i programmet, FØR du tilmelder dig Landsstævnet. Det gør nemlig:

  • at du allerede har en bruger, når du starter din tilmelding, og derfor kan systemet genkende dig, og du behøver ikke udfylde dine oplysninger i tilmeldingen.
  • at du sikrer dig, at det er præcis den samme bruger, du bruger i både program og tilmelding, og derfor kan du for eksempel altid se dine tilmeldinger og dine billetter i L2025-app'en. 

Tilmelding til aktiviteter

Under hver aktivitet i programmet kan du læse om aktiviteten kræver, at du tilmelder dig den inde i tilmeldingssystemet, eller om det er en Kom og prøv-aktivitet, hvor du bare kan møde op på dagen. Husk, at du dog skal være tilmeldt Landsstævnet for at kunne deltage i Kom og prøv-aktiviteter.

Dette skal du tage stilling til

Når du har fundet ud af, hvilke aktiviteter, du gerne vil deltage i, kan du gå ind under priser og finde ud af om du vil have en 4-dages-billet eller en 1-dagsbillet. OBS: 4-dages-billetsalget lukkede 24. april, så nu kan du kun vælge 1-dags-billet. (Derfor er muligheden for dette ikke længere muligt: Med en 4-dages-billet får du HELE oplevelsen med. Nåede du at vælge en 4-dages-billet inden 24. april, kunne du under Praktisk læse mere om hvilken type overnatning, du ønskede. Du kunne også overveje, om vi skulle stå for din mad, og hvilke måltider det skulle være. Derudover var det en god idé at læse mere omkring paraden, så du kunne beslutte om du ville være med.)

Både 1-dags- og 4-dags-deltagere kan deltage på hold til Landsstævnet. Hold skulle oprettes før 24. april, så det er nu ikke længere muligt at oprette flere hold. Holddeltagere skal koble sig op deres hold inde i hver deres tilmelding (4-dages-deltagere kunne kun gøre dette frem til og med 24. april. 1-dags-deltagere kan gøre det frem til under Landsstævnet). Vær opmærksom på, at det kun er visse aktiviteter inden for idrætterne Badminton, Beachvolley, Dans og musik, Floorball, Fodbold, Gymnastik, Håndbold og Petanque, der kræver holdoprettelse. Mere om holdoprettelse

Showbilletter

Showbilletter kan du købe hos Billetten.dk. 

Start tilmelding og køb 1-dags-billet

Når du har overvejet alt det ovenstående og oprettet en bruger i programmet, så logger du ind på L2025.dk og klikker på Start tilmelding og taster alle dine oplysninger og ønsker ind. Du kommer igennem følgende steps:

  1. Login:
    • Hvis du ikke loggede ind i programmet først, så vil du få muligheden for at logge ind. Hvis du ikke har en bruger allerede, så har du mulighed for at oprette en bruger. Det gør du ved at klikke på Login-knappen og så klikke på "Opret ny DGI-bruger". Du kan også gennemføre tilmeldingen som gæst, men så går du glip af alle fordelene nævnt ovenfor. 
  2. Valg af armbåndstype: 
    • Du kan vælge imellem et 1-dags-armbånd til enten fredag eller lørdag. 
  3. Idræt: 
    • Her vælger du, hvilke idrætsaktiviteter du ønsker at deltage i. Du kan tilknytte dig et bestemt hold, hvis du skal deltage i holdaktiviteter inden for Badminton, Beachvolley, Dans og musik, Floorball, Fodbold, Gymnastik, Håndbold og Petanque. Husk, at det kun er oprettede hold, der vil fremgå af listen. Det var kun muligt at oprette hold frem til og med 24. april.
    • Det er kun de idrætsaktiviteter, der kræver tilmelding, som du kan se her. Husk, at der er en lang række Kom og prøv-aktiviteter også, som du bare kan møde op til med din landsstævnebillet. Dem finder du i programmet på L2025.dk
  4. Deltager:
    • Her indtaster du navn, adresse, postnummer, by, fødselsdato, køn, mailadresse og telefonnummer.
    • Du har også mulighed for at tilføje en kontaktperson, hvis du gerne vil have tilsendt din ordrebekræftelsesmail til en anden person end dig selv.
    • Hvis du gerne vil angive, at du hører til en forening, kan du gøre det under Tilhørsforhold. Hører du ikke til en forening, så vælger du bare "Jeg har intet tilhørsforhold og deltager som privatperson". OBS: På mobil kan den sætning gemme sig under bogstavsfeltet. Prøv at scrolle ned. Så bliver det synligt. 
    • Husk at sætte flueben ved godkendelse af betingelser.
  5. Kurvoversigt og betaling: 
    • Husk, at du hele vejen igennem din tilmelding, kan se din ordreoversigt i højre side af skærmen og på mobil i kurven i højre øverste hjørne. 
    • Nu betaler du. Du kan vælge imellem kortbetaling eller Mobilepay. 
  6. Kvitteringsside: 
    • Du ender nu på en kvitteringsside, hvor du kan se din ordreoversigt, og der er links til redigering af tilmelding, gensend kvittering, køb showbilletter og opret bruger/login i Mit DGI.
  7. Ordrebekræftelsesmail:
    • Inden for få minutter modtager du en bekræftelsesmail i din indbakke med din billet/dine billetter vedhæftet. Skulle mailen ikke komme frem, så har du mulighed for på kvitteringssiden at klikke på knappen "Gensend kvittering". Vent gerne lidt, da der kan gå lidt, før mailen går igennem. Husk også at tjekke din spam- og reklamemappe. 

Gennemført tilmelding/Redigering af tilmelding

Når du har betalt, og din tilmelding er registreret, modtager du som nævnt ovenfor en bekræftelsesmail, hvor din billet/dine billetter er vedhæftet.

I mailen er der et link, hvor du har mulighed for at gå ind og redigere i din tilmelding efterfølgende.

  • 4-dages-deltagere kunne rette i deres tilmelding frem til og med 24. april 2025, hvor vi lukkede for 4-dages-tilmeldingen. Indtil da kunne du bare logge ind i din tilmelding og ændre løs. Undtagen de ting, du har betalt for - dem kan du ikke ændre (Det vil sige: Landsstævnebillet, madbilletter, strøm og golfbilletter). 
  • 1-dags-deltagere kan rette i deres tilmelding frem til Landsstævnet (undtagen de ting, du har betalt for - det vil sige: Landsstævnebillet og evt. golfbilletter)
  • Holdtilmeldere kunne rette i deres holdtilmelding frem til og med 24. april 2025.
  • Hold kunne kun oprettes frem til og med 24. april. 1-dags-deltagere kan dog godt knytte sig til eksisterende hold inde i deres landsstævnetilmelding efter denne dato. 

Program og app

Når du har tilmeldt dig Landsstævnet, kan du gå tilbage til programmet på L2025.dk og logge ind med din bruger. Så vil du under Mit program, kunne se de idrætsaktiviteter, du har tilmeldt dig. 

Du kan så gå på opdagelse i alle de Kom og prøv-aktiviteter, der ikke kræver tilmelding og klikke på hjertet ved dem, der interesserer dig, og så vil de blive gemt som favoritter i Mit program. På den måde kan du i Mit program have et overblik over både dine favoritter og dine tilmeldinger. 

Når L2025-appen åbner op tættere på Landsstævnet, kan du logge ind i den, og så vil du kunne tilgå Mit program derinde også og se dine tilmeldinger og favoritter. Du vil desuden kunne se dine billetter og få dem scannet ved indgangen. 

Der vil også være et kort i appen og en masse praktisk information om Landsstævnet.