Krav og udtagelse til DGI Verdensholdet
Tjek om du opfylder kravene, før du sender os din ansøgning om at blive gymnast på DGI Verdensholdet.
Du skal ikke kun være en dygtig gymnast for at blive udtaget til DGI Verdensholdet. Du skal også opfylde en række formelle krav:
- Du skal indsende et ansøgningsskema til udtagelsen
- Du skal være fyldt 18 år inden 1. september i turnéåret
- Du skal være dansk statsborger
- Du må ikke tidligere have været gymnast på DGI Verdensholdet
- Du skal acceptere en egenbetaling på ca. kr. 41.000,- for at være gymnast på DGI Verdensholdet
- Du skal være i god fysisk form og deltage aktivt i udtagelsen
- Du skal kunne deltage i en personlig samtale i forbindelse med udtagelsen
- Du kan deltage i et online formøde
- Du kan følge vaccinationsprogrammet udstedt af DGI Verdensholdets Sundhedsudvalg
Kontrakt med DGI Verdensholdet
Bliver du udtaget til DGI Verdensholdet, skal du indgå en kontrakt på lige fod med andre ansættelseskontrakter. Kontrakten tager afsæt i hvad det forventes af dig som gymnast og deltager på DGI Verdensholdet. Derudover skal du vide, at:
- DGI's landsdelsforeninger kan kommentere på dig som ansøger ift. fortællingen om dig som gymnast, instruktør og frivillig.
- Du skal deltage i alle planlagte træningssamlinger, der afholdes inden turneen starter. Og vi forventer, at du møder op i god fysisk form.
- Du skal stå til rådighed i forbindelse med forberedelse af promotion indslag, presse- og sponsorevents.
- Som gymnast på DGI Verdensholdet forventer vi, at du er rollemodel for en sund og aktiv livsstil under de gældende regler for det hold, du repræsenterer. Det forventes, at du er røgfri og ikke er bruger af produkter som fx snus, nikotinposer, snuff, wapes eller lign. Dette gælder under hele forløbet og turneen med DGI Verdensholdet.