Det omrejsende show

Udviklingen af showet, IMANI

Arbejdet med dette har ligget på de to instruktørers, Nikolaj Refshauge Kristiansen og Signe Tofting Schaarup, skuldre. Men i tråd med deres ledelsesstil gennem hele forløbet fra udtagelse af holdet til nu Danmarksturnéen har det allervigtigste aspekt for dem været fællesskabet. ”Vores grundsten for rejsen er ikke gymnastikken, det er fællesskabet. Den måde vi har valgt at udvikle vores show, kunne nemlig ikke
lade sig gøre, hvis vores fællesskab ikke havde fungeret,” siger Nikolaj. ”Den tillid, der er blevet skabt, og det fællesskab, vi har, har været altafgørende i forhold til, at vi rigtig gerne ville involvere gymnasterne i udviklingen af showet,” forklarer Signe.

Signe og Nikolaj, instruktører DGI VerdensholdetSigne og Nikolaj, instruktører DGI Verdensholdet

Derfor uddelte de to instruktører, som noget af det første efter ankomst til Tanzanias støvede og pulserende hovedstad Dar es Salaam, forskellige ansvarsområder vedrørende showets indhold til gymnasterne. Et tiltag der blev værdsat hos gymnasterne. ”Det er blevet mere personligt nu. Inden vi rejste, lærte vi en hel masse af både Signe og Nikolaj og de mange dygtige eksterne koreografer. Men under verdensturnéen har det også været muligt at tilføre noget af sig selv og gøre showet mere til sit eget,” siger Pernille Schou Jørgensen, gymnast på DGI Verdensholdet. Jacob Lund, der også er gymnast på holdet, er enig. ”Det er endt med at blive vores allesammens show. Vi har alle været med til at præge showet. Vi har alle intentionen om, at det indslag og input, vi kommer med til showet, bliver så fedt som muligt.”

Det er endt med at blive vores allesammens show. Vi har alle været med til at præge showet

Jacob Lund, gymnast på DGI Verdensholdet

IMANI møder verden

”Vi havde en idé om, hvilke indslag vi gerne ville have med hjem til Danmark og så er der jo sket justeringer undervejs, man bliver inspireret, ser nye ting. Løbende har vi lavet en plan og sat milepæle, at her skal vi nå det her og så videre,” siger Signe. Men det kan være svært, når planer ændres og der alligevel ikke er den nødvendige tid til at træne og udvikle på showet. ”Når man regner med, at der er tre timer, hvor jeg skal nå det her og når så tiden bliver slugt af alt muligt andet, dét er frustrerende,” siger Nikolaj.

I løbet af de seks måneder har holdet og på samme tid showet undergået en stor udvikling. Ind med nyt, ud med gammelt. Mange serier er, som de var, men med en ny selvsikkerhed og erfaring fra utallige shows foran kinesiske templer, på strande og græsmarker i Tanzania, på fliser, beton, parket og asfalt. Det har givet en rutine, men også en masse inspiration at rejse og at møde andre sportsudøvere og performere. Der har blandt andet været en cirkustrup fra Guadalajara i Mexico der kunne lære fra sig om brugen af cyrwheels og akrobatik.

Derudover har der været bevægelsesformer, blandt andet traditionel drage- og løvedans, mexicansk wrestling og akrobatik på Zanzibar, der har vakt interesse og nysgerrighed, som ikke nødvendigvis kan ses direkte i showet. ”Man har bare øjne og ører åbne hele tiden. Så det er svært at sige direkte, hvilke ting der ændrer showet, men der kommer bare inspiration til nogle små ændringer rigtig mange steder fra,” fortæller Nikolaj.

Kampen med Kuben

Fordelagtige teknikker

Da det for alle var et nyt bekendtskab, var det nødvendigt at kigge lidt efter inspiration til, hvordan metalkonstruktionen kunne benyttes. I Australien mødte holdet en masse redskabsgymnaster, der kunne give input fra deres sportsgren. ”Nogle af de ting, som bliver lavet i Kuben, er ting, vi har lært af redskabsgymnaster,” forklarer Nikolaj. ”Vi tænkte meget på, hvad man kan lave i Kuben og hvordan man optimerer at komme op og komme rundt på den, og der har den slags gymnaster nogle teknikker, der er fordelagtige,” siger Signe.

Et nyt element der er blevet arbejdet meget med på verdensturnéen, er det 250 kilo tunge metalstativ, holdet kalder Kuben. Det har dog ikke været uden vanskeligheder og udfordringer at rejse med sådan en størrelse. ”Kuben har været et sjovt projekt, der har været lidt mod os fra starten,” fortæller Signe. Grundet ændringer til konstruktionen, der ikke nåede at blive lavet i Danmark, blev kuben ikke taget i brug i Tanzania. Gymnaster og lederteam slæbte rent faktisk rundt på noget meget tung, de ikke helt vidste, om ville kunne samles og bruges i showet. Med hjælp fra smeden Igor blev den samlet første gang i Perth.

Det nye show IMANI har altså været ude at møde verden sammen med holdet og der er masser at glæde sig til. Signe og Nikolaj kan ikke vælge, hvad de glæder sig mest til at vise, men ser frem til at se showet i sin helhed med lys på. Derudover glæder de sig til at få feedback fra dansk publikum og høre, hvordan du, der sidder der i sædet, fortolker og forstår IMANI.

Kuben er designet af Street Movements Aps