Foredrag – bag om DGI Verdensholdet
Team manager Bie Andersen tager dig med en tur tilbage til udtagelsen, forberedelserne og universet omkring QUA.
28 gymnaster har kæmpet for en plads på holdet. De har været igennem en udtagelse, hvor 173 gymnaster stillede op og på TAKE-OFF tunrnéen går de på gulvet for første gang med 12 shows inden de rejser ud for at bevæge verden.
Inden showet starter vil det være muligt at møde team manager Bie Andersen og et par lokale gymnaster, der fortæller om tiden fra udtagelsen, arbejdet med showet og de mange elementer der indgår.
Efter turnéen rejser holdet ud for at bevæge verden mod mere oplysning, mere sundhed og mere fællesskab.
Det er udviklingen af dansk gymnastiktradition og det humanistiske og demokratiske menneskesyn, der er vores springbræt ud i verden.
Foredraget kan købes sammen med en billet til selve showet.
Pris kr. 50,-
Varighed 30 min.