DGI Verdensholdet - fra drøm til virkelighed
27. juni venter der en storslået og anderledes oplevelse i Musikkens Hus. Her får du mulighed for at opleve gymnastik i verdensklasse i helt unikke rammer til tonerne af live-strygere. Med tilløb fra backstageområderne kommer Verdensholdets gymnaster til at springe ind på scenen i Koncertsalen og give publikum et show, de aldrig glemmer.
DGI Verdensholdets show ”Fra drøm til virkelighed” er en unik og ene mulighed for at komme helt tæt på Danmarks dygtigste gymnaster og få indsigt i den verden, der ligger bag.
Holdets historie går langt tilbage med første verdensturné i 1994 og en endnu længere tradition, som startede i 1930’erne.
Mange gymnaster har haft drømmen og for nogle er den også blevet til virkelighed.
Du kommer til at opleve holdets 28 dygtige gymnaster og teamstaben på fem personer, som tager dig med tilbage til holdets udtagelse, en tur rundt i verden og en spændende indsigt i, hvordan holdet arbejder med at bevæge verden. Indtryk, drømme og forventninger møder virkeligheden og denne aften kommer du med på rejsen.
Holdet leverer det ypperste inden for dansk gymnastik, og du kommer til at opleve dem udfolde sig på scenen, omgivet af skønne toner fra live-strygere.
Preshow i Foyeren
Allerede fra kl. 19.00 vil der var aktiviteter i Indgangsfoyeren inden showet starter i Koncertsalen kl. 19.30.