Kaptajnerne

Vi’ kaptajner her på hold 12, vi hilser på hinanden som et rigtigt mandfolk. Her bestemmer kaptajnen, vi gør som han siger. Delorian er blevet vores livseliksir…

Først spoler vi tiden tilbage til dengang det hele begyndte. I sommerheden under sidste års træningslejr på BGI Akademiet. Gennem sin tid som gymnast, træner og efterskolelærer havde holdets mandlige instruktør, Malthe Hahn, observeret en tendens i drengegrupper, som han ønskede at ændre på.  

“Det kan være svært for drenge at rose hinanden. Især når hele gruppen lytter med. Der kan godt være en machokultur, hvor vi aldrig får anerkendt hinanden for de gode ting, vi gør, og hvor det er svært at finde modet til at være ærlig og sårbar. Jeg tror, at det er sindssygt vigtigt, at vi tør være ærlige og husker at rose hinanden, fordi det gør sammenholdet stærkere, når vi kan sige, hvad vi føler” siger Malthe Hahn.

Kaptajnceremonier

For at skabe et rum til kollektiv ros og anerkendelse blev der indført jævnligt tilbagevendende ceremonier, hvor drengene nominerer hinanden for de gode ting, der bliver gjort på holdet. Til sidst stemmes der for at finde en vinder, som i den efterfølgende tid bærer kaptajnbindet på armen. Ceremonien afsluttes med at bindet bliver overdraget fra den forhenværende kaptajn, og den ny holder tale på et fremmedsprog.

“Det er fedt, at vi har haft et rum til at rose hinanden. Man kan kigge drengene i øjnene og sige, hvad man føler. Det giver noget til fællesskabet og noget til energien hos den enkelte. Det er en måde at vise hinanden, at man lægger mærke til hinanden, og det kan betyde vanvittigt meget at få at vide, hvis man er i dårlig periode eller kæmper med en skade,” siger Bjarke Kastrup Shimizu.

Bjarke Kastrup Shimizu og Kaptajn Japan
Typerne af nomineringer under en kaptajnceremoni spænder bredt. Fra at være god i træningslokalet til at gå forrest, når der skal slæbes redskaber eller fra at springe godt til et show til at være en god lytter, når én har brug for at snakke.

“Det er 20 minutter, hvor vi roser hinanden. Ingen jantelov. Drenge er måske ikke altid så gode til at sige den slags for øjnene for af alle. Det er virkelig rart at vide, at det, man gør, gør indtryk på andre. Selve kaptajnbindet er mest et sjovt symbol, men betydningen af at blive anerkendt er vigtig og stærk,” siger Tobias Vilhelmsen.

Tobias Vilhelmsen og Kaptajn Cola

Kom nu, plant så de spring. Vi skal give den gas, for vi er de rigtige mænd. Kom nu, plant så de spring. Vi skal give den gas, for vi er de rigtige mænd…

En god kultur

Selv om der ikke følger særlige privilegier med til at bære kaptajnbindet, er der blandt drengene ingen tvivl om at symbolet og de tilhørende ceremonier har haft stor betydning for den kultur, der er blevet skabt i drengegruppen.

“Når gode gerninger bliver fremhævet og anerkendt i gruppen, skaber det flere gode gerninger. Jeg synes, at vi har fået opbygget en kultur, hvor folk altid er klar til at hjælpe og bakke hinanden op. Samtidig også en kultur, hvor vi tør være ærlige overfor hinanden. Det giver stor tryghed, og det værdsætter jeg virkelig højt,” fortæller Tobias.

De mange ceremonier har ifølge instruktør Malthe Hahn ikke blot udmøntet sig i en masse hyggelige stunder med nomineringer, overdragelsesritualer og kaptajntaler. Det har også haft den sideeffekt, at drengene er blevet bedre til at tale sammen i de svære tider.

“Når man er vant til at være oprigtig og ærlig overfor hinanden i forhold til anerkendelse, bliver det også nemmere at være det, når der er problemer. Der opstår konflikter undervejs på sådan en tur, men jeg synes, at vi har været gode til at håndtere dem sammen. Og det tror jeg har meget at gøre med, at drengene tør være åbne og sårbare overfor hinanden”, siger Malthe.

Vi’ kaptajner her i NAMUH Er I alle ved at være klar nu. Antivirussen den skal være tændt, Så ingen burgerhjerne er anvendt…

Kaptajnnavnene

Kaptajntemaet har været gennemgående for drengegruppen siden den spæde begyndelse på BGI Akademiet i juli. Springkoncept blev udviklet med udgangspunkt i kaptajnuniverset, og på den baggrund blev der hurtigt fundet personlige kaptajnnavne og skrevet slagsange.  

“Det handlede om at skabe en kollektiv selvtillid. Både når vi er på gulvet, men også når vi bare er sammen som hold. Det kom til udtryk gennem vores koncept, hvor drengene stod sammen som kaptajner på et imaginært sørøverskib, men det var mindst lige så meget et udtryk for den kultur og det sammenhold, vi ville skabe udenfor gulvet. Og selv om konceptet har udviklet sig, er værdierne bag stadig de samme” fortæller Malthe.

Tilbage i omklædningsrummet synger kaptajnsangen på sidste vers.

Kap-kap-kap-kap-kaptajnerne find jer nu en pige, men først skal vi alle råbe og skrige: AAAAAHHHHHHHHH…

Det er tid til at tage runden rundt, som det er blevet gjort inden hvert eneste show.

Kaptajn Katze melder klar, Kaptajn Ihana melder klar, Kaptajn Cola melder klar, Kaptajn Sukkermund melder klar, Kaptajn Cody melder klar, Kaptajn Nintendo melder klar, Kaptajn Kimchi melder klar.

“Jeg vil kunne huske alle drengenes kaptajnnavne for altid. Og det er jo fordi, de udgør den gruppe drenge vi har været af sted og det fællesskab, vi har opbygget på den her tur. Hvorfor kun have en kaptajn, når man kan have 15,” siger Bjarke.

Kaptajn Kaputzfüssen melder klar, Kaptajn Dobbeltskrue melder klar, Kaptajn Tudefjæs melder klar, Kaptajn Overskæg melder klar, Kaptajn Numse melder klar, Kaptajn Kaffe melder klar, Kaptajn Japan melder klar, Kaptajnen melder klar, er I klar? JAAAAAAAAA!

Kaptajnerne er klar til kamp.

Dagens kaptajn med førerarmbåndet