Lykkens gang

For tre af gymnasterne på Hold 12 er drømmen om en plads på DGI Verdensholdet endelig gået i opfyldelse i fjerde forsøg

Vejen til DGI Verdensholdet kan være lang og barsk. Det kan Matilde Dela Myrup, Sara Møller-Nielsen og Laura Mazanti Jørgensen bekræfte. Men trods afslag og bristede forhåbninger undervejs holdt de fast i målet og kan i dag gå på gulvet som en del af Hold 12.
Her fortæller de tre unge kvinder om drømmen, nedturene, de svære overvejelser og om at lykkes i sidste ende.

Drømmen

Viljestyrke, stædighed og kærlighed til gymnastikken. Det er nogle af nøgleordene for Sara, Matilde og Lauras stræben efter at komme på DGI Verdensholdet. Og det er også blandt de ord, man skal finde forklaringen på, hvorfor de ikke kastede håndklædet undervejs, men i stedet blev ved med at tage sig mod til at forfølge deres største gymnastikdrøm igen og igen.

DGI Verdensholdet har altid vækket følelser. Jeg er blevet bevæget, når jeg har set dem. Det er det ypperste, man kan opnå som DGI-gymnast, og så er det ret fedt at kunne sige om 40 år, at man har været på Verdensholdet.
Matilde Dela Myrup

Matilde Dela Myrup, har de seneste år delt drømmen med sin veninde Sara Møller-Nielsen. “Det er bare det største, og siden min søster kom på holdet i 2008, og jeg fandt ud, at DGI Verdensholdet er så meget mere end de opvisninger, jeg havde oplevet til Landsstævne, vidste jeg, at jeg også ville prøve det,” siger Sara.

Laura Mazanti Jørgensen har, så længe hun kan huske, ikke været i tvivl om, at hun ville gøre alt for en dag at kunne løbe på gulvet som en del af det hold, hun selv har beundret.

Jeg har set shows med DGI Verdensholdet, siden jeg var helt lille, og allerede der startede drømmen. Drømmen om at kunne sige, man er en del af det.
Laura Mazanti Jørgensen

Det svære afslag De tre gymnaster stillede op til deres til den næste udtagelse to år senere sorteret fra, inden bruttotruppen på 40 gymnaster blev udpeget. I tredje forsøg formåede de alle at komme med i bruttotruppen til Hold 11, men måtte se sig fravalgt til den endelige trup på 28 gymnaster efter de individuelle samtaler.

“Det er som at få en sølvmedalje. Man kommer i finalen, men taber. Og det gør hamrende ondt. I løbet af den efterfølgende gymnastiksæson fik jeg hele tiden en duft af verdensholdet og blev mindet om, at det ikke lykkedes. Man kan godt sige, at det bare er gymnastik, men gymnastik er mit liv, og jeg havde brug for at få lov til at være ked af det og sige, at det var noget møg,” fortæller Sara, som brugte det meste af et år på at bearbejde skuffelsen. Også for Matilde ramte afslaget hårdt. Ved de første to udtagelser, hun havde været til, var forhåbningerne små, og hun kunne se, at hun skulle forbedre sig gymnastisk for at komme i betragtning. Men tredje gang var følelsen en helt anden.

”Når man når hele vejen til bruttotruppen og skal til samtale, ved man, at man gymnastisk er god nok. Folk siger allerede tillykke og man ved, at man er nået langt, selvom den ikke er helt hjemme endnu, så at få et nej på baggrund af en personlig samtale gør sindssygt ondt. Det var hårdt at komme ud til opvisninger i en lille gymnastikverden og føle, at jeg havde et klistermærke i panden, hvor der stod ’hun var med i bruttotruppen, men kom ikke med,’” forklarer Matilde.

Ville ikke stille op igen

Fravalget til den endelige trup til Hold 11 satte sig dybt i Laura, Matilde og Sara. Derfor krævede det også mange og lange overvejelser, inden de igen valgte at stille op til udtagelsen til Hold 12 i februar i år. “Lige efter samtalen til Hold 11 og efterfølgende afslag tænkte jeg, at det var for hårdt at gå igennem igen. Men
efter at have sundet mig og var kommet op på hesten igen handlede det om at finde ind til det, der driver én. Jeg skulle ikke lave gymnastik, fordi jeg ville på
DGI Verdensholdet, men fordi jeg synes, det er sjovt og ikke kan lade være. Det skal være glæden ved gymnastikken, der er drivkraften. Og på den måde kom
lysten til at stille op igen også tilbage. Jeg tænkte: Hvis det skal være, skal det være nu. Sidste skud i bøssen, så hvorfor ikke give det en sidste chance,” fortæller Laura.
Og det er en oplevelse, Sara kan nikke genkendende til. “Jeg var stensikker på, at jeg ikke ville stille op igen efter udtagelsen til Hold 11. Men så havde vi en mega fed tur til Canada med Ollerups Elitehold i sommeren 2017, og jeg indså, at hvis jeg for alvor skulle rejse igen med gymnastikken, så var det nu med DGI
Verdensholdet. Samtidig fik jeg med tiden vendt skuffelse til stolthed over at være kommet til samtale til Hold 11 og tænkte, at det kunne jeg godt gøre igen.
Og denne gang har jeg hvilet meget mere i, at jeg skulle stille op, fordi jeg elsker at lave gymnastik, og hvis jeg så ikke kom på holdet, så havde jeg stadig min dejlige hverdag herhjemme. Det var ikke alt eller intet, og det var vigtigt.”

Forløsningen

Heldigvis valgte de tre at stille op igen til udtagelsen til Hold 12, og efter en lang og opslidende weekend blev de endnu en gang udvalgt til at være en del af den 40-mand store bruttotrup. En ny personlig samtale ventede den efterfølgende uge, og torsdag d. 22. februar lidt før klokken 18 tikkede mailen ind i indbakken: “Tillykke! Vi er glade for at meddele dig, at du er udtaget til DGI Verdensholdet 12.”
“Jeg begyndte at græde af glæde og ringede til min søster, som troede at jeg ikke var kommet på. Jeg ville helst være alene, når jeg fik beskeden, men heldigvis havde min familie sørget for at være i nærheden, så jeg kunne fejre det med dem,” siger Laura. Imens havde Sara andre ting at se til i Aarhus, da mailen landede “Jeg passede min søsters børn og var i gang med at skifte ble på min niece. Pludselig kom der en mail på telefonen, og så måtte jeg skynde mig at give min niece tøj på og så ringe rundt til folk med nyheden,” fortæller Sara, der senere på aftenen kunne fejre udtagelsen sammen med Matilde over en øl.

Fjerde gang blev lykkens gang for de tre gymnaster, der nu endelig kan kalde sig en del af DGI Verdensholdet og udleve drømmen i Danmark og hele verden.

Det er mega fedt at være kommet med. Det har været hårdt, og det har krævet mange forsøg, men det har givet pote. Nu lykkedes det endelig.
Matilde Dela Myrup

Laura Mazanti Jørgensen