Tilbageblik med Niels Hvelplund

Der er gået et par uger siden Niels Hvelplund sagde uigenkaldeligt farvel til DGI Verdensholdet, efter en afsked der havde varet flere dage:

”De sidste dage i operaen og i bussen hjem var præget af en lidt mærkelig, men afklaret stemning – der var ikke de store tudeture,” fortæller Niels og tilføjer, at der er blevet lavet en del forskellige planer for at komme til at ses igen på holdet.

Da vi snakker med Niels, er han igen hjemme på familiens gård ved Brørup, hvor han har sendt sine forældre afsted på ferie til Canada, mens han selv tager tjansen i staldene. Han er nem at få til at snakke om tiden med holdet, som han selv siger med smil i stemmen:

”Jeg har fået så mange store oplevelser med hjem, at jeg nemt kan snakke en dag eller to, når nogen spørger. ”

Ud over de store oplevelser så har Niels fået både læring og personlig udvikling med hjem i den metaforiske rygsæk. Men det kan være svært helt at definere, hvad den består af, når det hele stadigt er så tæt på:

”Jeg har nok ikke helt forstået endnu, præcis hvor meget turen har ændret mig. Jeg kan mærke, at jeg er bedre til ikke at tage små problemer så tungt – jeg har jo nu prøvet dem, der var meget større – og klaret det. ”

Japan fascinerede
Når han bliver bedt om at fremhæve en oplevelse frem for de tusindvis af andre, så skiller Japan sig ud.

”Tokyo var så meget anderledes end de andre asiatiske storbyer. Den var organiseret og strømlinet på en helt anden måde, og samtidigt virkede byen også ligesom afklaret og bevidst om historien. Vi var kun i Japan i to uger, og det er helt sikkert et sted, jeg gerne vil tilbage til. ”

Han husker også en opvisning på Kokushikan Univercity, hvor de opviste på skift sammen med de utroligt dygtige gymnaster fra skolen. Verdensholdets gymnaster var alle fulde af ærefrygt for de japanske topatleter:

”Her var det for en gangs skyld os, der lærte noget af andre, og derfor blev vi også meget overraskede, da de efter opvisningen kom hen og ville have autografer hos os. ”

Kaos i Indonesien
Når man rejser så længe sammen – under forhold der ikke altid er ideelle, så opstår der uvægerligt øjeblikke, hvor det hele ikke er så ’fedt’. På Bali – hvor forholdene ellers var gode – var holdet præget af en dårlig stemning, der skyldes manglende forventningsafstemning.

”Vi var ovre den første start-eufori, og der opstod en del forvirring og frustration, som desværre kom til at skygge for de mange fede oplevelser på øen.”

Under det resterende ophold i Indonesien var forholdene nærmest kaotiske, og der var en del sygdom blandt gymnasterne. Det bevirkede, at da de nåede hen til juletiden, som blev tilbragt i hovedstaden Jakarta, var hele holdet rykket tættere på hinanden.

”Der endte faktisk med at blive rigtig familie-julestemning den aften, og det var lige, hvad vi havde brug for. ”

Fremtiden
Som flere af de andre gymnaster skal Niels være efterskolelærer, når sommerferien er slut. Han forklarer valget:

”Jeg føler lidt at jeg ’skylder’ at dele ud af alle de erfaringer og oplevelser, jeg har fået med gymnastikken. Jeg har selv været efterskoleelev engang.” Han fortsætter: ”Og så får man jo lov til at blive ved med at koncentrere sig om gymnastikken – og tjener lidt penge imens.”

Det er de kommende elever på Gymnastikefterskolen Stevns, der kan glæde sig til at blive inspirerede af alt det nye gymnastik, som Verdensholdet altid repræsenterer– og mon de ikke også kan få en historie eller to – hvis de spørger.