Oplev hvordan "we move the world" stafetten blev sat igang i København

Vi sætter en stafet i gang her i Danmark med det formål at motivere børn og unge til at bevæge sig. Holdet har lavet en ”We move the world dans” med en tilhørende sang komponeret af Christina Boelskifte. Dansen er med på 200 workshops rundt i verden, som en del af holdets arbejde på den store verdensturné.

Om verdensturnéen – og ”We move the world” stafettens næste stop, SOS Børnebyerne.

Efter Blågårds skole, går stafetten videre til Tanzania, hvor holdet skal ud for at bevæge 3 forskellige SOS Børnebyer. Zanzibar får besøg og derefter fortsætter holdet til Indonesien, Kina, Australien, Mexico og USA. Fysisk er det hårdt, men også følelsesmæssigt og gymnastisk, bliver det en udfordring for gymnasterne og en oplevelse for livet.

De 28 gymnaster, skal træne børn og unge i gymnastik, leg og bevægelse på skoler i verdens forskellige kulturer. Ved siden af workshops giver de selv shows i verdensklasse for de lokale.

Holdet er berømt og anerkendt rundt omkring i verden, ligesom de er i Danmark. Men hvad mange ikke er klar over i Danmark, er det stykke arbejde, gymnasterne udfører ved siden af deres imponerende gymnastikshows, som publikum ser på deres turné i Danmark.

På turen er gymnasterne indkvarteret privat. Deres vision er at bevæge verden til mere sundhed, udfordring og fællesskab og at give og få inspiration fra de forskellige kulturer de møder.


Ingen kære mor

Redskaber og udstyr pakker de selv ud og ned igen. Workshops tilrettelægger de selv. Og tøjvasken klarer de selv hos deres værtsfamilier. Ja, der er ingen kære mor med på rejsen til at hjælpe med de praktiske gøremål. Rejsen i kufferten bliver også lidt af en prøve for de fleste.

 
Lidt om forberedelserne

De bliver udfordret fysisk, socialt og mentalt. Af træneren, den fysiske vejleder, men også af dem selv.

En helt almindelig dag på træningslejren indeholder op til 9 timers fysisk træning, der i sidste ende skal munde ud i showet IMANI.

IMANI er et nytænkende og inspirerende show udført af troværdige gymnaster, der sætter sig selv i spil for, sammen med publikum, at blive berøft og bevæget. I et mix mellem hip hop, tricking, dans, spring og gymnastik kommer Verdensholdet til at begejstre og bevæge tusindvis af mennesker verden over.