Kim, 85 km MTB: Fed variation hele vejen
Kim Høxbro kørte sit første MTB-løb på ruten fra Ulbjerg til Viborg på 85 kilometer. Han er imponeret over den varierede rute, og med depoterne var der ingen chance for at gå sukkerkold.
56-årige Kim Høxbro havde løbet 150 maratonløb, men aldrig kørt et motionsløb på MTB, da han tilmeldte sig DGI Hærvejsløbet.
Ved siden af løbetræningen var han og et par af træningskammeraterne begyndt at cykle som en alternativ form for træning. I foråret blev de enige om at tilmelde sig DGI Hærvejsløbets nyeste MTB-rute på 85 kilometer fra Ulbjerg til Viborg.
”Jeg er fuldstændig ny på MTB, og 85 kilometer var også distancerekord. Men ruten lå tæt på os i Skive, og det var praktisk med målet i Viborg. Kombinationen af noget sti og noget natur lød spændende, og jeg havde tit hørt om banestien fra Løgstør til Viborg, som jeg også gerne ville prøve,” siger han.
Betagede af udsigten
De tre deltagere på ”Team Hancock Black Boys” havde ikke kørt mange kilometer, før de opdagede helt nye sider af det lokalområde, de troede, de kendte.
”Vi var alle tre noget betagede af den megaflotte udsigt ud over Hjarbæk Fjord. Især det bakkede terræn, hvor man kører oppe på kanten. Det var virkelig flot. Selvom vi kender lokalområdet rimelig godt, så får du alligevel set det fra en anden side, end du har gjort før. Der var en fed variation hele vejen,” siger Kim Høxbro.
Selvom en af de tre var noget mere øvet på MTB end Kim Høxbro, havde de aftalt at holde sammen hele vejen. Tiden var mindre vigtig.
”Vi hyggede os. Vi har en, der er rigtig god til at køre, som vi andre halser lidt efter. Han fik altså at vide, at vi skulle have en god tur. Og det blev det også. Det blev med fokus på det sociale og så at opleve naturen. Det var skidegodt.”
Belønningen for at nå hele vejen i mål.Foto: Kim Høxbro
I mål med energioverskud
Som rutineret maratonløber ved Kim Høxbro alt om, hvor vigtigt det er at få fyldt energi på, når kroppen skal præstere. Det er heldigvis ikke noget problem til Hærvejsløbet, hvor der ikke er behov for at fylde lommerne op med energiprodukter.
”Der var jo alt i depoterne. Især depotet i Skals var virkelig godt, for der var wienerbrød. Det var godt med noget ganske normal mad. På et tidspunkt bliver alle de her energiprodukter så kvalmende, at man bare hellere vil have en rugbrød med Nutella. Vi brugte også meget tid i depoterne for at få fyldt ordentlig på,” siger Kim Høxbro og tilføjer:
”Det er så spørgsmålet, om vi ligefrem kom hjem med energioverskud!”
I mål ventede tiltrængte grillpølser og fadøl som afslutning på en flot dag i sadlen. De tre skibonitter har allerede snakket om, at de skal med igen næste år. Så er spørgsmålet bare, om maratonbenene kan klare en længere rute, eller om det bliver turen fra Ulbjerg igen.