Godmorgenguide: Onsdag

Vi giver dig her lidt udvalgt info om dagen i dag.

Højdepunkter fra programmet i dag

I dag begynder de første landsstævnedeltagere at ankomme - alle overnatningssteder åbner nemlig i dag kl. 15. Stort velkommen til alle!

Efterskoleelevernes dag

Efterskoleeleverne skal i dag træne deres show, til foredrag og til Efterskolefest om aftenen i Stævnecentrum. 

Højskoleelevernes dag

Højskoleeleverne skal til forskellige workshops, og så har de beachbaner til rådighed, så de kan spille beachvolley og beach håndbold. Om aftenen skal højskoleeleverne opføre deres show. Alle er velkomne til at kigge på.  Til sidst slutter de dagen af med koncert.

Aktivitets- og Kulturdagene

I Bredsten fortsætter seniorerne med at være aktive hele dagen med blandt andet morgenvandring, pilates, yoga, gymnastik, spikeball, tæppecurling, pickleball, bedstevolley, krolf og meget mere. Derudover kan de vælge forskellige udflugter eller tage til foredrag med Heinrich W. Petersen, der er flyverpræst. 

Se hele onsdagsprogrammet