Hvorfor går der 4 år imellem landsstævner? Og hvordan fordeler DGI og værtskommunen opgaverne?
Kom med bag om DGI Landsstævne og få indblik i, hvordan man forbereder Danmarks største idrætsfestival.
Afslutningsshowet til DGI Landsstævne 2022 i Svendborg. Foto: Bo Nymann
Landsstævnet afholdes hvert 4. år, og hver gang finder stævnet sted i en ny værtsby. At der går 4 år imellem er ikke tilfældigt:
”Det er en politisk beslutning hos DGI. Der bliver nogle gange drøftet i hovedbestyrelsen, om det kunne være hver 2. år, men det ville kræve flere ressourcer at nå det hele på kortere tid. Der er noget særligt i at have noget at se frem til hver 4. år. Det gør det unikt og giver lidt OL-følelsen, hvor man venter på noget stort,” fortæller Lene Klindt, Projektleder for DGI Landsstævne hos DGI.
Det er dog ikke kun en fordel, at der går 4 år imellem.
”Det er en politisk beslutning hos DGI. Der bliver nogle gange drøftet i hovedbestyrelsen, om det kunne være hver 2. år, men det ville kræve flere ressourcer at nå det hele på kortere tid. Der er noget særligt i at have noget at se frem til hver 4. år. Det gør det unikt og giver lidt OL-følelsen, hvor man venter på noget stort,” fortæller Lene Klindt, Projektleder for DGI Landsstævne hos DGI.
Det er dog ikke kun en fordel, at der går 4 år imellem.
Fordomme vs. virkeligheden
Kendskabsgraden er for eksempel svær. DGI skal opbygge kendskab lidt forfra hver gang. Og det er derfor svært at komme af med de fordomme, der kan herske omkring Landsstævnet, fordi der skal startes forfra hver 4. år.
De fordomme DGI er oppe imod er for eksempel, at folk tror, at det kun handler om gymnastik, at det kun er for foreninger, at det kun er et opvisningsstævne, og at målgruppen kun er gamle mennesker.
Modsat af hvad fordommene lyder på, så byder Landsstævnet på over 30 forskellige idrætter; man behøver ikke være medlem af en forening; der er masser af kom og prøv-aktiviteter, så man kan have det sjovt med at prøve for eksempel beachvolley, padel, håndbold, bueskydning, SUP eller esport. Og til sidste landsstævne var halvdelen af deltagerne under 40 år og 38% var under 29 år.
Modsat af hvad fordommene lyder på, så byder Landsstævnet på over 30 forskellige idrætter; man behøver ikke være medlem af en forening; der er masser af kom og prøv-aktiviteter, så man kan have det sjovt med at prøve for eksempel beachvolley, padel, håndbold, bueskydning, SUP eller esport. Og til sidste landsstævne var halvdelen af deltagerne under 40 år og 38% var under 29 år.
De digitale spring
De 4 års mellemrum kan også mærkes i forhold til den digitale udvikling.
DGI kan ikke bare genbruge kommunikationsplatformene fra sidst. De bliver nødt til at følge med tiden og tage et 4 års spring og følge de nye tendenser og udviklingen siden sidst, og kunsten er at få stam-deltagerne med på idéen.
DGI kan ikke bare genbruge kommunikationsplatformene fra sidst. De bliver nødt til at følge med tiden og tage et 4 års spring og følge de nye tendenser og udviklingen siden sidst, og kunsten er at få stam-deltagerne med på idéen.
For eksempel da DGI gik fra at have en fysisk landsstævnebog i 2013 til udelukkende at køre med en digital app i 2017. Tiden var blevet moden til det på de 4 år, der var gået siden sidst, men deltagerne var jo vant til noget andet fra sidste landsstævne. Så det skabte da lidt røre. Men nu er appen heldigvis landet godt, blevet rigtig godt modtaget og er blevet en uundværlig platform.
Opbygning af samarbejde
De 4 år bruges også på at få bygget et godt samarbejde op med den nye værtskommune. Planlægningen skal skydes godt i gang fra start, og her er der en gylden opskrift, der virker hver gang.
Arbejdsfordelingen imellem DGI og værtskommune
Det forholder sig ret enkelt: Kommunen står for rammerne. DGI står for indholdet.
Kommunens arbejde med rammerne kommer vi tilbage til. Først et indblik i hvad Landsstævnets indhold består af:
Med indhold menes, at DGI er ansvarlig for idræt, shows, parade, økonomi omkring musik/koncerter, rekruttering af deltagere og frivillige, presse, kommunikation, digitale platforme osv. Og ikke mindst står DGI også for at skabe Landsstævnebrandingen og Landsstævnets DNA. Man kan sige, at DGI skaber det grundstof, som flyttes rundt til en ny kommune hver 4. år.
Og så er det vigtigt for Lene Klindt fra DGI at understrege:
Med indhold menes, at DGI er ansvarlig for idræt, shows, parade, økonomi omkring musik/koncerter, rekruttering af deltagere og frivillige, presse, kommunikation, digitale platforme osv. Og ikke mindst står DGI også for at skabe Landsstævnebrandingen og Landsstævnets DNA. Man kan sige, at DGI skaber det grundstof, som flyttes rundt til en ny kommune hver 4. år.
Grundstoffet, der får folk til at komme igen
Landsstævnet er dér, hvor man mærker DGI’s værdier. Det er DGI's fyrtårn. Der er 70% af deltagerne, der kommer igen. Det gør de på grund af genkendeligheden. Det kan godt være, at det er en ny værtsby hver gang, men DNA’et skal være med hver gang, og deltagerne skal kunne genkende stemningen. Det er DGI’s ansvar. Og det må jo lykkes, siden 70% har lyst til at komme igen.Og så er det vigtigt for Lene Klindt fra DGI at understrege:
”De byer, som søger værtsskabet skal VILLE noget med Landsstævnet. De skal kunne svare på, hvad de vil have ud af Landsstævnet. Vi leder efter et værdimatch med den kommende landsstævneby”.
”Det er en stor balancekunst at få det byen allerede har til at passe ind i Landsstævnet og omvendt,” siger Mikkel Harritslev, Projektchef for DGI Landsstævne 2025 hos Vejle Kommune og fortsætter: ”Planerne om byudvikling skal matche Landsstævnet. I Vejles tilfælde er det Ny Rosborg, der er blevet tænkt sammen med Landsstævnet, og på den måde har Vejle fået noget ud af Landsstævnet.”
Et landsstævne er anderledes end en festival, fordi man ikke bare kan placere det hele på en mark. Sådan en mark findes ikke. Landsstævnets DNA er placeret ud over en hel by, og derfor er det oplagt at tænke byudvikling ind.
Lokalpolitikernes overvejelser omkring Landsstævnet går på ’Hvordan passer byens DNA sammen med Landsstævnets DNA? Hvordan kan vi få det til at tale ind i vores normale dagsordner?’ I Vejles tilfælde er det for eksempel parasport og byudvikling. I andre byer kan det være lokale fødevarer eller noget andet. Og så skaber man en kernefortælling ud fra det, som alle kan arbejde ud fra. Det er en kæmpe opgave at matche DNA’er.
Dertil kommer det økonomiske. Der skal helst komme noget igen til byen for de penge, der investeres.
Og så ligger der en opgave i at klæde det lokale forenings- og erhvervsliv på i forhold til Landsstævnet. Det er lige fra den lille rotaryklub med 10 medlemmer til de store erhvervsnetværk.
"Vi skal sikre, at hele byen er klædt på til at modtage et landsstævne. Og bliver inddraget. Så vi kan skabe en folkefest. Det fylder meget,” fortæller Mikkel Harritslev fra Vejle Kommune.
Deltagerne tager noget forskelligt med fra hver værtsby. Det skal kommunen også overveje. I Aalborg var det for eksempel havnefronten, Vestre Fjordpark og street idræt, der var i fokus, hvor det i Svendborg for eksempel var de lokale fødevarer, det maritime ophav og naturoplevelserne, der var i spil.
Rammerne skabes af kommunen
Det er værtskommunens opgave at kunne svare på det spørgsmål. Fordi kommunen står for at skabe rammerne. De skal sørge for, at faciliteterne er der til, at indholdet kan udleves.”Det er en stor balancekunst at få det byen allerede har til at passe ind i Landsstævnet og omvendt,” siger Mikkel Harritslev, Projektchef for DGI Landsstævne 2025 hos Vejle Kommune og fortsætter: ”Planerne om byudvikling skal matche Landsstævnet. I Vejles tilfælde er det Ny Rosborg, der er blevet tænkt sammen med Landsstævnet, og på den måde har Vejle fået noget ud af Landsstævnet.”
Et landsstævne er anderledes end en festival, fordi man ikke bare kan placere det hele på en mark. Sådan en mark findes ikke. Landsstævnets DNA er placeret ud over en hel by, og derfor er det oplagt at tænke byudvikling ind.
Lokalpolitikernes overvejelser omkring Landsstævnet går på ’Hvordan passer byens DNA sammen med Landsstævnets DNA? Hvordan kan vi få det til at tale ind i vores normale dagsordner?’ I Vejles tilfælde er det for eksempel parasport og byudvikling. I andre byer kan det være lokale fødevarer eller noget andet. Og så skaber man en kernefortælling ud fra det, som alle kan arbejde ud fra. Det er en kæmpe opgave at matche DNA’er.
Dertil kommer det økonomiske. Der skal helst komme noget igen til byen for de penge, der investeres.
Og så ligger der en opgave i at klæde det lokale forenings- og erhvervsliv på i forhold til Landsstævnet. Det er lige fra den lille rotaryklub med 10 medlemmer til de store erhvervsnetværk.
"Vi skal sikre, at hele byen er klædt på til at modtage et landsstævne. Og bliver inddraget. Så vi kan skabe en folkefest. Det fylder meget,” fortæller Mikkel Harritslev fra Vejle Kommune.
Deltagerne tager noget forskelligt med fra hver værtsby. Det skal kommunen også overveje. I Aalborg var det for eksempel havnefronten, Vestre Fjordpark og street idræt, der var i fokus, hvor det i Svendborg for eksempel var de lokale fødevarer, det maritime ophav og naturoplevelserne, der var i spil.
Rekruttering af 5000 frivillige
Der findes yderligere en stor opgave: Rekrutteringen af de mange frivillige, der er brug for.
Der skal findes 5000, og det er jo ikke ligesom festivaller, hvor mange er gengangere. Her er det helt nye hver gang, og de skal klædes godt på. Det er den lokale DGI landsdel, der har ansvaret, men de frivillige arbejder tæt sammen med både DGI og kommune.
"Det er et godt samspil på tværs, der får den del til at lykkes,” siger Lene Klindt fra DGI.
Unik organisering på tværs
Organisationen bag et landsstævne er ret unik i forhold til andre store events, da alt køres i fællesskab.
DGI og Vejle Kommune er tætte i organiseringen. Der er fælles bestyrelse, administrativ styregruppe og fælles arbejdsgrupper. Fælles ansvar. Fælles budget. Der arbejdes med et åbent og tillidsfuldt samarbejde.
Det er ikke udfordringsfrit at arbejde sådan. Det giver mange drøftelser. Men det er det værd og godt givet ud er både DGI og Vejle Kommune enige om.
DGI og Vejle Kommune er tætte i organiseringen. Der er fælles bestyrelse, administrativ styregruppe og fælles arbejdsgrupper. Fælles ansvar. Fælles budget. Der arbejdes med et åbent og tillidsfuldt samarbejde.
Det er ikke udfordringsfrit at arbejde sådan. Det giver mange drøftelser. Men det er det værd og godt givet ud er både DGI og Vejle Kommune enige om.
Er det ikke bare ligesom at forberede en musikfestival?
Det er der et klart svar på: Nej, det er langt mere omfattende. Det er jo en hel by, der bliver inddraget og indtænkt.
Selvom der er billetsalg, så er det jo også et åbent event for byens borgere og alle gæster og tilskuere. De kan frit færdes. Det er kun idrætsaktiviteter, overnatningsdelen, bespisningstelte og festtelte, der er forbeholdt for landsstævnedeltagere. Alt andet er for alle. Og det giver jo eventet en ekstra kompleksitet. Men giver til gengæld borgerne en gave af festligheder. For eksempel bliver Mariaparken og Byparken jo festområder med store koncerter for alle.
Fakta om Landsstævnet
DGI Landsstævne er Danmarks største idrætsfestival med mere end 30 idrætter og et hav af aktiviteter. Hvert fjerde år strømmer tusindvis af aktive danskere til en ny værtsby, og i 2025 er det Vejle, der byder velkommen. Landsstævnet afholdes fra den 3.-6. juli 2025, og der forventes over 25.000 deltagere. Tilmeldingen til Landsstævnet åbner her på L2025.dk 1. oktober 2024.
