Køb billet til Take Off-opvisningerne i efteråret 2025
Oplev rytmisk gymnastik, dans og spring af højeste kaliber.
Når DGI Verdensholdet går på gulvet på deres Take Off-turné i september og oktober, kommer du til at opleve nogle af landets allerbedste gymnaster udføre rytmisk gymnastik, dans, spring og akrobatik af højeste kaliber.
Showet CORE er en spændende gymnastisk fortælling
CORE er ikke kun en opvisning – det er en fortælling om følelser, om at finde sin kerne og om at rejse ud og vende hjem igen.
Efter 14 opvisninger rundt om i hele Danmark drager DGI Verdensholdet videre på verdensturné for at viderebringe glæde ved bevægelse og leg i fællesskab med andre. På deres rejse møder holdet over 60.000 børn og unge i lokalmiljøer og afholder cirka 200 workshops. CORE udvikler sig på deres rejse for at vende tilbage til DGI Verdensholdets DK-TOUR i foråret 2026.
Vi bevæger verden
Udviklingen af dansk gymnastiktradition og det humanistiske og demokratiske menneskesyn er DGI's springbræt ud i verden. Herfra udbredes kendskabet til foreningen som udgangspunkt for det aktive liv – og fællesskabet som drivkraft mennesker imellem. Gennem motivation, inspiration og gymnastik i verdensklasse styrker DGI afsættet for en dynamisk og inkluderende idrætskultur.