Niels’ hjerte banker for Landsstævnet

Når de mange tusinde Landsstævnedeltagere næste sommer begiver sig ud i åbningsparaden og sammen danner en smuk, farverig menneske-slange gennem Vejles gader, er der nogle få personer, som med en kriblende nervøsitet og sitrende spænding føler, at der er lidt mere på spil end fest og farver.

For selvom Landsstævnet er de frivilliges fest, så er der nogen, som skal sørge for de praktiske ting, før musikken kan spille, og idrætterne slå sig løs. Én af dem er 46-årige Niels Abildsten.

Sammen med sin makker – Kristian Mathiasen – er han områdeleder for åbning, parade og afslutning til Landsstævnet 2025. En frivillig, ubetalt opgave med så store dimensioner og implikationer, at det mange andre steder i samfundet havde givet en ganske pæn månedshyre. Så hvad er det, der driver den tidligere gymnast og far til tre til at påtage sig en så stor frivillig opgave?

"Der er selvfølgelig det, at jeg ved, at min indsats bliver påskønnet. Når jeg kan høre de der udbrud ’ej, det ser godt ud’, eller ’det har I gjort godt’. Det er fedt at mærke den påskønnelse fra folk," siger han med et smil.

Gymnastik som omdrejningspunkt

Det er langt fra første gang, at Niels Abildsten lægger frivillige kræfter i en opgave til glæde for andre. Ligesom det heller ikke er første gang til DGI Landsstævne.

"Jeg var med til mit første Landsstævne i 1994 som 16-årig gymnast, og jeg har deltaget i de fleste Landsstævner lige siden. Enten som deltager eller som frivillig," siger han.

Niels Abildsten har flere gange været frivillig på Landsstævnet som en del af Rykkerteamet. Men til Landsstævnet i Vejle skal han for første gang være områdeleder med eget ansvarsområde. Foto: Palle Skov.

Gymnastikken har været det centrale omdrejningspunkt i Niels Abildstens liv. Han startede, da han kunne gå på mor-far-barn-hold, og som 13-årig blev han hjælpeinstruktør i sin barndomsforening Jelling fS. Senere blev han instruktør på 10-14-, junior- og aspiranthold i det gamle DGI Vejle Amt. Og det var her, at han mødte sin hustru Pernille.

Instruktørrollen har han aldrig sluppet, og gennem 17 år har han haft et karle-hold i sin lokale idrætsforening ASG&I – Ammitsbøl Skytte- Gymnastik- og Idrætsforening.

"Det startede som et klassisk gymnastikhold, men i dag er det mere bare motion og sammenhold. Vi har det rigtig godt socialt. Den yngste er vel 34 år og den ældste 63. Vi har alt fra en direktør til en arbejdsmand. Så vi er en broget flok. Men når du sidder i omklædningsrummet, så er det ikke titel, og hvad du laver, der er afgørende eller fortæller noget om dig. Der er vi lige. Den dynamik kan jeg godt lide," siger Niels Abildsten.

Ud over at være instruktør har han også siddet i foreningens hovedbestyrelse. Derudover er han tidligere spejderleder og har været aktiv på landsdelshold og i stævne- og gymnastikudvalget i det gamle DGI Vejle Amt.

Selvom det er svært at forestille sig lige nu, over ni måneder til Landsstævnet i Vejle skydes i gang, er det her - på den gamle genbrugsplads - at det kommende landsstævnestadion skal ligge, og paraden ender ud. Foto: Palle Skov.

En del af Rykkerteamet

I 2006 skulle Niels Abildsten egentlig have været frivillig til Landsstævnet i Haderslev. Men eksamenerne på Maskinmesterskolen i Fredericia kom i vejen – derfor nåede han kun med som deltager. I 2009 i Holbæk måtte han melde fra, da han blev far for anden gang.

Derfor var det først i Esbjerg i 2013, at Niels Abildsten blev en del af det legendariske Rykkerteam, en gruppe af overvejende gamle gymnaster.  Har du været til Landsstævne før, har du med nok set dem: Mænd i orange t-shirts og Kansas-shorts, bevæbnet med ethvert tænkeligt stykke værktøj.

De fixer alt fra tilstoppede toiletter og elektricitet til udlægning af gymnastikgulve. Der er utallige akutte udrykninger, når godt 20.000 mennesker samles, så søvn bliver der ikke meget af undervejs. Men for Niels Abildsten er det en fest, og han var også en del af teamet i Aalborg 2017 og i Svendborg 2022.

"Det oprindelige Rykkerteam bestod af en kerne af 20-25 gymnaster fra landsdelsholdene i Sydøstjylland og Sønderjylland, og der havde jeg rigtig mange af mine gamle venner og bekendtskaber. Før var vi sammen om gymnastikken, nu var vi sociale sammen om at gøre en ting, til gavn for andre," fortæller han.

I Svendborg var Rykkerteamet dog presset. Det eventfirma, der skulle lave opvisningsgulvene var langt bagud, så teamet måtte træde til.

"Det var nogle hektiske døgn, hvor vi sov få timer i døgnet. Men man holder det ud, fordi det er sammen med gode venner. Vi har et skidegodt fællesskab, og det giver en fantastisk teamfølelse, når man lykkedes sammen. Lørdag aften plejer vi at sørge for, at så få af os er på vagt, så vi kan nyde den sidste aften sammen og slå et ordentlig hul i jorden," siger han med et grin.

Legen med det ukendte

Selvom Niels Abildsten får energi af påskønnelsen fra andre, så ligger den i skrivende stund og venter godt ti måneder ude i horisonten. Så der er et andet element i opgaven som områdeleder på L2025, som han bliver motiveret af: Det ubekendte. Usikkerheden. 

Endnu kan ingen sige, hvor mange deltagere, der kommer. Hvor mange der kommer til at starte paraden fra de forskellige pladser i Vejle. Det ved Niels Abildsten og teamet først kort tid før, det hele går løs.

De ved kun, at de skal få x-antal tusinde mennesker fra mange forskellige a’ere frem til b, stævnepladsen ved Ny Rosborg. Og så er der den ekstra ubekendte, at det hele gerne skal klappe inden for få minutter af hensyn til tv.

"Det med at få stillet en opgave, som ikke er foruddefineret, og som man selv langt hen ad vejen skal finde løsningen på, synes jeg er enormt sjovt. Og at opgaven skal løses på minuttet i forhold til tv-transmission er fedt."

De første onlinemøder med de andre frivillige i Niels’ ni mands store team har allerede fundet sted, og her har de blandt andet identificeret de første af mange potentielle udfordringer, der unægtelig vil opstå undervejs.

"Jeg tror, at vi skal have over 1.000 frivillige til at spille sammen inden for vores område. Så puslespillet er bare større end det, jeg har prøvet før som frivillig. Det er en ny udfordring, men det er også det, jeg synes er sjovt," siger Niels Abildsten.